Drømmen om det store hus med ligusterhæk på en stille villavej er der nok mange, der stadig har, men den kan være svær at forene med ønsket om at bo i byen, hvor der er liv, kulturtilbud, cafeer og restauranter lige om hjørnet. Mange af os arbejder også inde i byen, og lang transporttid kan være et problem i en travl hverdag, hvor der skal købes ind og hentes børn på vejen.

Urbaniseringen drøner derudaf, og antallet af byboere stiger. Vi vil helst være tæt på det hele, men samtidig vil vi ikke gå alt for meget på kompromis med komforten i vores boliger. Derfor forsøger vi at tilpasse vores lejligheder de behov, vi har for plads og grønne udearealer ved at vælte vægge, bygge om og ud og investere i store altaner og tagterrasser.

Livsstilseksperten Niels Erik Folmann, der blandt andet er kendt fra 'DRs program Kender du typen?', oplever en tydelig tendens til, at folk især bruger flere penge på badeværelse og køkken i deres lejlighed end tidligere.

- Firkantet sagt kunne man før godt leve uden vaskemaskine og opvaskemaskine, men en ny livsstil er begyndt, hvor lejlighederne ikke længere bare ses som et trinbræt på vej til villa og vovse ude i forstæderne. Til gengæld vil vi ikke gå på kompromis med de kvaliteter, der hører husene til, og derfor opgraderer vi køkkener og badeværelser, som jo før i tiden kunne bestå af et toilet i et skab og en fritstående brusekabine i soveværelset. Det er især mange unge par, der ikke kan se sig selv i forstæderne, men samtidig vil de heller ikke længere leve som studerende, men som rigtige livsnydere, og så står køkken og bad højt på listen.

Følg også boligstoffet på Facebook

Generelt oplever Niels Erik Folmann en helt ny kreativitet som resultat af det behov, flere og flere mennesker har for at bo i byen.

- Man forsøger at inddrage det, man har. Man river vægge ned og flytter rundt på rummene i lejlighederne, og der bliver lagt mange penge i det. Før shinede man måske blot sin lejlighed nødtørftigt op.

Men ud over at gøre en masse ting ved de kvadratmeter, vi i forvejen har, er der også mange, der køber nabolejligheden og vælter væggen imellem for at få mere plads. Og hvis man gør regnestykket op, kan det mange gange bedre svare sig at blive boende, frem for at flytte til noget større.

- Folk overvejer, hvad det vil koste at flytte. Og det løber jo hurtigt op for bare ejendomsmægler og flyttefolk, og man kan altså komme rigtig langt i sin lejlighed for 150.000 kr.

Niels Erik Folmann understreger dog, at det ikke kun er økonomiske årsager, der afgør, om folk flytter i hus eller ej.

- Det er også de veluddannede og højtlønnede, der bliver i byen. Og i alle de nye boligbyggerier i byen har arkitekterne også tænkt ind, at der skal være plads til større familier, netop fordi mange ønsker at blive boende. Samtidig er der også tænkt over at få flere grønne områder. De ældre boliger lider derimod stadig under, at udearealerne ikke var i fokus, da det blev bygget. Her er det så, at man kan etablere altaner og tagterrasser som en slags nødløsning.