Det startede som et pladsproblem i familiens stue og endte med en både funktionel og dekorativ sofa med brændeopbevaring i bunden. Væggen bag sofaen er håndmalet i et grafisk mønster i tre nuancer. Det kan også bestilles som tapet fra Dorthe Mathiesens firma Vissevasse.
1 / 5
Foto: Foto: Camilla Stephan
Stuen er velsignet med en karnap med skønt lysindfald fra tre sider. Her står en Eames-gyngestol, som Dorthe Mathiesen har fået i gave af sin kæreste. Lampen med de syv skærme er et loppefund fra Berlin.
2 / 5
Foto: Foto: Camilla Stephan
Over skænken, som Dorthe Mathiesen har piftet op med spraymaling, har hun skabt en personlig billedvæg. Her hænger for eksempel billeder fra steder, hvor familien har været, ting, der betyder noget for dem, og byer, de elsker. Dorthe Mathiesen laver også personlige billedvægge på bestilling.
3 / 5
Foto: Foto: Camilla Stephan
Et lille stilleben med vaser. Deriblandt et af Dorthe Mathiesens seneste køb, nemlig den hånddrejede trævase fra Object & Use.
4 / 5
Foto: Foto: Camilla Stephan
Dorthe Mathiesen er selvstændig grafisk designer med firmaet Vissevasse.