København er stadig »The coolest kid on the Nordic block«

København har modtaget endnu pris. Hovedstaden kåret som bedste Europæiske by af engelske Academy for Urbanism. De mener, at København står for en intelligent og bæredygtig byudvikling.

København har modtaget endnu en pris. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarke Bo Olsen

»Copenhagen is the coolest kid on the Nordic block.«

Citatet, der stammer fra guidebogen Lonely Planet, blev fremhævet, da København forleden fik tildelt endnu en pris for sine fortræffeligheder. Denne gang for at være Bedste europæiske by ved »2017 Urbanism Awards.«

Hollandske Eindhoven indtog andenpladsen, mens franske Montpellier blev nummer tre på listen over bedste europæiske storbyer lige nu.

Bag prisen står det britiske The Academy of Urbanism, som består af arkitekter, planlæggere og byudviklere fra Storbritannien. Hvert år kårer de henholdsvis bedste kvarterer, bydele, gader, pladser og europæiske storbyer.

»København er en hovedstad, som har sat standarden for intelligent, inkluderende og bæredygtig byudvikling de seneste 40 år«, siger formanden for »The Academy of Urbanism«, Steven Bee, som desuden fremhæver byens placering ved havnen, og at København fortsætter med at vokse inden for sine eksisterende grænser med nye kvarterer med et højt niveau af rekreative muligheder.

Byer som kan noget særligt

Nomineringen har været åben for alle, som har kunnet indstille steder inden for de fem kategorier.

Efter nomineringerne har The Academy of Urbanism lavet en liste med i alt 50 steder fordelt på de fem kategorier, som efter en afstemning er landet på tre finalister i hver kategori.

Herefter har medlemmerne af akademiet besøgt de i alt 15 finalister, inden de har stemt om, hvem der skal ligge på henholdsvis første, anden og tredjepladsen.

Stadsarkitekt i Københavns Kommune, Tina Saaby, var i London for at modtage prisen.

»Prisen er kendetegnet ved, at det er fagfolk, der hvert år går ind og indstiller tre europæiske byer, som de synes kan noget særligt. Det handler om at få noget læring fra byer rundt i Europa,« siger Tina Saaby.

Inden København blev udråbt som vinder, var det britiske akademi i København for at se nærmere på byen.

»De bemærkede blandt andet, at vi arbejder strategisk i København, og at man kan gå ud i bydelene og se, hvordan strategierne er ført ud i livet. For eksempel i Nordhavn, hvor vi har været inde og tale egenart og insisteret på at bevare siloerne og den røde lave by. I England får investorerne og byudviklerne i langt højere grad lov til at drive projekter med mindre involvering af byen og indbyggerne,« siger Tina Saaby.

Prisregn over København

Det er anden gang, København modtager prisen fra det britiske akademi. Sidste gang var for ti år siden, og i mellemtiden har det ikke skortet på andre priser.

København er flere gange blevet kåret som verdens bedste by at bo i af magasinet Monocle - en titel vi dog mistede, da magasinet begyndte at kigge på leveomkostninger.

Tidligere i år udnævnte Wallpaper den danske hovedstad til at være »verdens bedste designby«, og før sommerferien galdt det »Den Europæiske Pris for Offentlige Byrum«, fordi København »skaber brugbare og nytænkende byrum.«

The Academy of Urbanism ser desuden på en række sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer, herunder »god regeringsførelse« og »kommerciel succes.«

I afgørelsen nævner de også Københavns »ikke-planlagte planlægning«, som har resulteret i »en række usædvanlige rum, der har sløret grænserne mellem offentligt og privat ejerskab.«

Teknik- og Miljøborgmester, Morten Kabell (EL), mener blandt andet, at prisen viser, at vi fastholder vores position som en af verdens bedste storbyer.

Curlingby med kant?

»Juryen har lagt vægt på elementer fra kommunens nye vision »Fællesskab København«, der er et år gammel. Visionen siger, at vi skal skabe rammerne for det gode liv med byrum, grønne og gode forhold for fodgængere og cyklister. Men vi skal også tage også ansvar for fremtidens udfordringer ved at nedbringe CO2-udledningen og sikre os mod klimaforandringer. Og så skal vi lade københavnerne sætte et større præg på byens udvikling, og vi skal give byen noget mere kant og særpræg,« siger Morten Kabell.

Det er ikke overraskende, at København får endnu en fjer i hatten, mener Nicolai Carlberg, specialist i byudvikling og medstifter af rådgivningsfirmaet Carlberg/Christensen.

»Det er et fortjent rygklap til København, der de seneste tre årtier har sat sig i selen for at gøre byen til andet og mere end en effektiv bo- og arbejdsmaskine. Vi har fået den her meget liveable city, som det jo hedder med et nydansk ord, og det er en kadeau til den måde, byen drives og udvikles på. Nogle gange kan man som borger føle, at byen er et skridt foran og nærmest ruller sig ud som en rød løber for ens fødder. Man vidste måske ikke, at man lige stod og havde brug for en fantastisk cykelbro hen over noget vand. Men det kommer der. Det er tydeligt at se, at der aktivt tænkes i at sætte byrummene og bylivet højt på listen.«

Men ingen succes uden en bagside. Netop som vi bliver hædret for at have kant, er det skæve i byen under stort pres, mener Nicolai Carlberg. For hvordan kan man sikre sig, at byen også rummer det overraskende og uforudsete, når København er blevet en form for »curlingby«, hvor man fejer for fødderne af os, spørger han.

Husk børnene

»Udviklingen er sket i et tempo, som betyder, at man selv fra kommunal side begynder at diskutere, om byen måske nogle steder mangler noget kant. Vi fortætter byen ret dramatisk i de her år, og det er klart, at der bliver længere og længere mellem områder, hvor der ikke er økonomisk interesser for at fortsætte. Så på den måde bliver det sværere og sværere at finde rum til det kreative og kantede. Noget andet er, om man overhovedet kan skabe kant fra centralt hold, eller om kanten netop er det ikke-planlagte og ukontrollerbare? Det er jo et dilemma, man ikke nødvendigvis har løst endnu,« siger Nicolai Carlberg, som også mener, det er vigtigt at skabe flere tilbud til børn.

»Der har været så stort fokus på det nydelsesorienterede i byen med cafeer og rare steder at opholde sig. Den mere fundamentale sociale infrastruktur, der handler om foreningsliv, fritidsliv og idræt, som ikke mindst børnefamilierne efterspørger, har vist sig sværere at få passet ind i de nye kvarterer. Det bliver vigtigt at have fokus på de kommende år.«

København giver X-Faktor

Et andet aspekt er, at med en attraktiv by følger også stigende boligpriser, og det kan ende med at gøre København mindre attraktiv og sammenhængende, mener Nicolai Carlberg.

»Det er ikke kun fordi, det er synd for dem, der ikke har råd til at bo i byen. Det er også fordi, at hvis byen skal fungere som organisme, er det vigtigt, at skolelæreren og sygeplejersken har råd til at bo der. Ellers falder byen som samfundsmekanisme fra hinanden. Det har man set mange skræmmeeksempler på. Det er i høj grad et boligpolitisk spørgsmål.«

»2017 Urbanism Award« er næppe den sidste pris, der bliver kastet i vores retning - godt hjulpet på vej af toneangivende guidebøger, som leder turisterne og dermed opmærksomheden i vores retning. Her, som før nævnt, Lonely Planet, der i sin seneste udgave skriver, at København er med til at gøre hele Skandinavien cool.

»Edgier than Stockholm and worldlier than Oslo, the Danish capital gives Scandinavia the X factor.«