Keramikeren, der mistede sit filter på Bornholm

Under sin keramikeruddannelse på Bornholm troede Sarah Oakman, at hun senere skulle flytte tilbage til København. I dag bor hun og familien i et byhus i Nexø, for øens natur og stemning har fået seriøst tag i dem.

Køkken, spisestue og stue er adskilt som i et klassisk, ældre byhus, men dørene er taget af, så rummene synes knap så adskilte. Fold sammen
Læs mere

Det pibler frem med dygtige keramikere, der har indfanget en del af 70er-ånden, hvor natur og nedtonede nuancer karakteriserede datidens stentøjsserier. En af dem er 32-årige Sarah Oakman, der blot et år efter sin afgang på Glas- og Keramikskolen under Danmarks Designskole på Bornholm har så fornemme forhandlere som Louisianas Museumsshop og Stilleben. Især hendes Nexø-serie med kopper, tallerkner, fade og vaser er populær, fordi de synes med deres unikke former og sanselige glasuroverflader at give køberen et stykke af Bornholms natur med hjem.

Selv troede Sarah også, at hun skulle hjem efter at have hevet eksamensbeviset i hus på klippeøen. Hjem med sin mand Rasmus Kvist til København, hvor hun havde boet i mange år og endda arbejdet som uddannet folkeskolelærer. Da skolereformen trådte i kraft, kunne Sarah mærke, at hun havde mere lyst til at gøre noget ud af sin hobby med at lave keramik end at fortsætte lærergerningen. Så i 2012 flyttede hun og Rasmus til Nexø.

»Vi købte et lille byhus med have. Det kunne lade sig gøre, fordi du virkelig får meget for relativt få penge herovre. Dengang havde vi kun ét barn og ingen ambitioner med haven, så både hus og grund virkede enorme,« fortæller Sarah.

Mistet filter

I dag er lillesøster Yrsa kommet til, og parret har fundet ud af, at de har grønne fingre, og hvor dejligt det er at have et stort uderum. De har også fundet ud af, hvor meget de holder af Bornholm.

»Vi er vildt glade for at bo her. Jeg er blevet helt afhængig af den stilhed, som her er. Bornholm har forandret mig. Det filter, jeg åbenbart må have levet med i København, er forsvundet. For nu kan jeg mærke, at jeg bliver overvældet af de mange lyde, folk og indtryk, når jeg er i København. Det gjorde jeg ikke, da jeg boede der. Nu er filteret væk, og jeg kan herovre tage alle sanseindtryk ind uden at blive væltet omkuld og i stedet bruge dem kreativt i min keramik« fortæller Sarah.

Kreativ er hun også, når det handler om indretningen i byhuset. En del af møblerne er købt brugt i genbrugsbutikker, på loppemarkeder eller på Dba.dk, dels fordi hun og manden godt kan lide ting med patina, men også fordi de i mange år begge levede på SU og derfor ikke havde råd til dyre designklassikere.

»Egentlig går vi heller ikke efter klassikere. Når jeg falder for et møbel, handler det mere om mavefornemmelse end om, hvilket navn der står under stolesædet. Vores spisebordsstole er f.eks. lavet af en ukendt designer, og det gør jo ikke, at de passer mindre godt til vores spisebord tegnet af Børge Mogensen,« siger Sarah.