Kender du dit pas - indeni?

Jellingstenen med Kristusfiguren er bare et af de symboler, der findes i det danske pas. Læs, hvilke overvejelser designeren bag, Peter Bysted, gjorde sig, da han i 1997 skabte det pas, der har krydset alverdens grænser i tyve år.

Dansk EU pas. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann

For nylig kunne vi i Berlingske fortælle, hvordan bølgerne går højt i Storbritannien. Efter Brexit skal briterne have nyt pas, og det er noget, der sætter følelserne i kog. Nogle mener, at det er på tide at vende ryggen til det »rødbedefarvede« pas og genoplive den blå farve, det britiske pas havde, før de trådte ind i EU.

Også herhjemme er passet blevet fornyet i ny og næ. Senest i 1997 blev det danske pas lanceret i nyt design. Bag designet af det nye pas stod Peter Bysted. Han kan skrive under på, at det ikke er nogen helt enkel opgave at skabe et design, der lever op til både formelle og følelsesmæsssige forventninger.

»Først og fremmest var der nogle formelle bindinger. Det rødbedefarvede var givet, og at rigsvåbenet skulle på forsiden var også. Så skulle der selvfølgelig stå Den Europæiske Union og Danmark på forsiden,« fortæller Peter Bysted, der til gengæld fi k lov at omtegne og forenkle rigsvåbenet.

Peter Bysted, direktør for Bysted A/S og ophavsmand til det danske pas. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steen Brogaard.

Da det var begrænset, hvad han kunne stille op med forsiden, fokuserede han på designet af siderne inde i passet.

Kristus i passet

»Det var vigtigt at finde et motiv, der afspejlede Danmark inden for EU. Og der var vi meget rundt. Jeg foreslog, at vi brugte motiverne på den store Jellingsten, fordi de forbindes med fødslen af Danmark som nation, men også fordi motiverne i sig selv er smukke og kraftfulde. Længere var den egentlig ikke. Det var helt udramatisk,« fortæller Peter Bysted, som valgte at fremhæve både Kristusfiguren og den vikingeornamentik, som er tydelig på begge sider af monumentet.

Jesus er afbilledet i det danske pas. Illustrationen tager udgangspunkt i Jellingestenen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Vandall Ørtvig.

At Jellingstenene figurerede på UNESCOs verdensarvsliste var også med til at understøtte valget. Det faldt dog nogle for brystet, at netop Kristus fik en fremtrædende placering i passet.

»Kort tid efter at passet kom frem, var der nogle, som klagede over, at det var et kristent symbol, og at det ikke afspejlede dansk religionsfrihed. Vi har jo ikke nogen statsreligion i Danmark, men vi har historisk og kulturelt en tæt forbindelse mellem Folkekirken og staten,« siger Peter Bysted.

Han trak dog også på referencer til vikingetiden i passet. »Jeg brugte også gribedyret, som er et karakteristisk vikingemotiv. Det blev tegnet op, så det kunne indgå i et mønster, der ligger som baggrund på viseringssiderne. Det afmonterede det lidt tunge og symbolladede, som nogle så i anvendelsen af Kristusfiguren,« siger han.

Gribedyret i det danske pas Fold sammen
Læs mere

 

Symbolsk betydning

I Storbritannien afholdt designhjemmesiden Dezeen for nylig en uofficiel konkurrence, hvor alle kunne komme med deres bud på et nyt pas, og den udfordring tog mange designere op. Det undrer ikke Peter Bysted.

»Designere har forståeligt nok altid interesseret sig for design, der kommer i kontakt med mange mennesker. Og her er pengesedler og pas naturligvis interessante som noget, der har både stor praktisk og symbolsk betydning,« siger Peter Bysted, som har fulgt den britiske uofficielle konkurrence på sidelinjen.
»Så snart, man begynder at diskutere farver og symboler i en visualisering af fælles identitet, fremkalder det stærke følelser. Det er bestemt ikke altid det rationelle, der styrer processen.
Jeg har også oplevet det mange gange under designprocessen i forbindelse med en fusion af virksomheder. Hvis den ene er blå, og den anden rød, er der kamp til stregen om, hvordan logoet ender med at se ud,« siger han.

Herhjemme har debatten om farven på passet langt fra fyldt det samme som i Storbritannien, fortæller direktør ved Museum Sønderjylland, Axel Johnsen, som har stor indsigt i nationale symboler. Danmark var desuden et af de lande, der var hurtigst til at rette ind efter de nye europæiske regler, da vi i 1985 skiftede det grønne pas ud med et »rødbedefarvet«, som det kom til at hedde i folkemunde.

»Nogle danskere valgte dog at udskifte deres pas i utide for at beholde det grønne i nogle ekstra år, men fordi det grønne pas ikke i sig selv er udtryk for noget mere dansk end det rødbedefarvede, var protesterne begrænsede,« siger Axel Johnsen, der samtidig bemærkede, at der blev skruet op for de danske symboler i det øjeblik, passet blev bordeaux.

»Hver gang, der er sket en europæisk standardisering på ydersiden, er der sket en form for nationalstatslig skærpelse på indersiden. Først med Holger Danske – det mest nationale symbol
af alle – og senere Jellingstenen, som også er en klar skærpelse af det nationale. Passet er på en måde en fortætning af noget identifikation mere end for eksempel kørekortet er det. Et kørekort ville ikke på samme måde blive genstand for debat, hvis man ændrede på det,« siger Axel Johnsen.

Selv om designere verden over bruger tid og energi på at udtænke pas, tror Peter Bysted dog langtfra, at alle danskere har nærstuderet deres pas for detaljer.

»Hvis du spørger 100 mennesker i Danmark, hvad motivet i passet er, vil mit gæt være, at måske halvdelen vil sige:
»Det er Jellingstenen«. Men det er klart, at hvis man begyndte at bruge Triumfbuen i Paris eller Brandenburger Tor på det danske pas, så ville der lyde et ramaskrig, for vi vil altid have stærke følelser over for betydningen af visuelle symboler,« siger han.