Jeg hader offentlig transport anno 2018 - men måske har Mercedes-Benz en løsning

Foto: Anne Bæk. BMINTERN - PERSPEKTIV: Pendlingen ind og ud af København er steget markant siden finanskrisen og særligt sammen med opsvinget fra 2013. Dertil er der godt 40.000 flere på arbejde i Københavns Kommune i forhold til. Det viser nye tal og beregninger fra Dansk Byggeri og Danmarks Statistik. Det lægger pres på hele infrastrukturen i hovedstaden - både veje, offentlig transport og cykelstier. Folk pendler mod de store byer, for de en lang række af specialistjobs ligger her. Og for en lang række af de øvrige lønmodtagergrupper er det blevet for dyrt at bo i København - så de bor i omegnen og pendler ind.
Læs mere
Fold sammen

Jeg hader offentlig transport.

Jeg tilbragte hele min barndom i et lokaltog til og fra skole, og da jeg gik på journalisthøjskolen, var det DSB’s IC3-tog jeg dyrkede.

De fik mig fra A til B, men sådan en overfyldt togvogn med en børnehave med rendende influenzanæser og en højtråbende alkoholiker kan stadigvæk give mig nervøse trækninger omkring øjet. Jeg er privatbilist til fingerspidserne. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg også hader at køre bil i storbyer. Jeg hader at sidde fast i en kø, at skulle finde parkering til min bil og betale for det.

Og det er kun blevet værre de senere år. Flere køer, færre p-pladser og højere priser på parkering. Jeg ved godt, at jeg lyder mere gnaven end de to gamle mænd på balkonen fra Muppet Show. Tilsammen. Men nu viser der sig lys for ende af tunnelen. I hvert fald hvis vi kan regne med den krystalkugle, Mercedes-Benz kigger i.

Tyskerne vil nemlig fjerne bilerne fra vejene. Det lyder ikke pissesmart, når man nu er en bilproducent, der lever af at sælge biler. Men med deres konceptvarebil Vision Urbanetic, som de viste i Bella Centeret for verdenspressen i den forløbne uge, kom de med et bud på, hvordan vi får mindre trafik, mindre larm og mindre forurening i byerne.

Året er 2035, og endnu flere mennesker end i dag bor i bymæssig bebyggelse. Her forestiller Mercedes sig, at deres konceptbil slår sine folder. Som varebil om natten og som minibus om dagen. Den består af en selvkørende bund med batterier. Den kan så skifte karrosse på fem minutter – mellem en passagerkabine til 12 personer og et lastmodul, der tager op til 10 europaller. I myldretiden er der efterspørgsel på passagertransport, og så skifter den til passagerkabinen. Den kører ikke efter en køreplan, men efter hvordan efterspørgslen efter transport er. Alle brugere er til den tid koblet sammen digitalt, så når en gruppe mennesker efterspørger en tur fra Lyngby til Ballerup, så søger de selvkørende busser automatisk derhen.

Brugerne, der søger turen, får så et virtuelt stoppested i nærheden, hvor de kan gå hen og vente på bussen. Transporten styres via algoritmer og digital efterspørgsel, og flowlogikken gør, at det hele fungerer som vand, der finder den smarteste vej fra A til B. Når myldretiden er overstået, kan bunden skifte fra passagertransport til varevognstransport, og så kan den køre pakker ud og flytte varer midt på dagen og om natten.

Jeg ved godt, at en del skal falde på plads, før Mercedes’ vision er gennemførlig. Men forestil jer, at 3X34 og Movia deler sådan en flåde af biler, der skifter karrosseri efter behov, er selvkørende, selv finder de ruter med mindst trafik, og som automatisk tilpasser sig brugernes efterspørgsel og behov. Så bliver der frigjort en del plads i trafikken. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at jeg godt kunne være fristet af at snuppe sådan en selvkørende minibus fra en p-plads i udkanten af en storby til mit endelige mål. Med maksimalt 11 medpassagerer bliver det ikke klaustrofobisk, og jeg slipper for at slås med at finde p-muligheder. Jeg kan bare slappe af undervejs og ikke bekymre mig om at skulle skifte mellem buslinjer eller andet gøgl, som vi kender det fra offentlig transport årgang 2018. Og hvis jeg bliver i bilen, så er der bedre plads i trafikken end i dag. Alle vinder altså.

Ideen om små, selvkørende og dynamiske transportplatforme kan noget. Om ikke andet så kan det i 2035 gøre mig til en gladere ældre herre, end den gnavne midaldrende mand jeg er i dag. I hvert fald i trafikal forstand.