Her er de første billeder af den helt nye Bentley

Luksuscoupéen i tredje generation. Mere avanceret, mere dynamisk, men stadig håndbygget og det fornemmeste fra Volkswagen-koncernen

Den nye luksuscoupé er tredje generation, men denne gang er den lettere og mere dynamisk. Bentley lægger ud med en W12 med 635 hk Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Her er de første billeder af den helt nye Bentley Continental GT, langturscoupéen i en lettere og mere adræt aftapning. Den nye GT med aluminiumskarrosseri har linjer fra konceptbilen EXP 10 Speed 6, og den er meget lettere i designet end de to første generationer af den britiske coupé.
Som før banker en W12-turbomotor som hjertet i Continental GT, en motor der stammer fra den første generation og samtidig fra den hedengangne Volkswagen Phaeton. Den er nu på 635 hk, 900 Nm og med en evne til at køre coupéen op på 333 km/t. 0-100 km/t på 3,7 sekunder, som ikke ville være muligt uden firehjulstrækket. Når først den tolvcylindrede udgave har badet sig i rampelyset, og nyhedsværdien begynder at fade, kommer en version med V8-motor som alternativ. Det er også rimeligt at forvente, at den nye platform giver plads til en plugin-hybrid-variant.

Ovale baglygter giver et meget klassisk og alligevel forfriskende udtryk. Firehjulstræk er stadig normen i Continental GT Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.


Det samme lægger også et nyt 48 Volt elsystem, som i den nye Audi A8, op til, og det gør samtidig at bl.a. undervognen kan styres langt mere præcist - til gavn for komfort, dynamik og sikkerhed. Hvert hjul kan styres uafhængigt af hinanden og uhyre effektivt. Dermed lægger Bentley op til, at den nye Continental GT bliver langt mere agil end de to forgængere, som også det nye design lægger op til.

Smukt og håndlavet. Alt er af bedste kvalitet i kabinen. Som noget nyt kan den store skærm rotere - så der i stedet er tre runde instrumenter eller bare et træpanel Fold sammen
Læs mere
Foto: PR Bentley Motors.

En af de fedeste detaljer i den håndbyggede luksusbil fra den ypperste del af Volkswagen-koncernen er den nye 12,3" touchscreen i midterkonsollen. Den er flot og teknisk lækker i sig selv, men det altafgørende er, at den kan rotere om sin egen akse - på den ene side finder man den store skærmen, på den anden side tre analoge instrumenter og helt klassiske instrumenter (udetemperatur, kompas og ur) og på den tredje side et rent træpanel til de tidspunkter, hvor der ikke er brug for navigation eller andre oplysninger.