Grundejerforeningen - den sociale ramme på villavejene

Grundejerforeninger er mere end årlige generalforsamlinger, regler om, hvornår græsset må slås og vedligeholdelse af fællesarealer. Foreningen kan også være igangsætter af fester for børn og voksne, fælles indkøb af alt fra brænde til vinduer samt en god indgang til at lære sit nye lokalområde at kende.

Måske tænker du lige som mange andre, at grundejerforeningen i dit boligkvarter er et nødvendigt onde. Men faktisk kan man få meget ud af at dyrke fællesskabet i området. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det kan godt være, man umiddelbart tænker, at en grundejerforening er et nødvendigt onde, og at formen på generalforsamlingen er stiv og gammeldags,« siger Tine R. Sode, som er fagekspert i Bolius.

»Men man skal ikke underkende vigtigheden af at møde op– heller ikke socialt. For efter generalforsamlingen får man en snak om småproblemer eller ting, man undrer sig over i sin bolig. Det er en rigtig god måde at få noget at vide om sit hus og at hjælpe hinanden,« mener hun.

I en grundejerforening i Holte, bestående af 45 nogenlunde ens huse fordelt omkring syv gårde, har de masser af aktiviteter.

»Vi bor i ens huse et sted, vi holder af, og derfor har vi også lyst til at have noget fælles,« fortæller Svend Bie, som har været formand en stor del af de 20 år, han har boet der.

Foreningen tager sig af nogle rent praktiske ting – som f.eks. fællesarealer, gårdsplads og kloak. Og medlemmerne har en fælles garage med redskaber. En gang om året arrangerer foreningen en arbejdsweekend for at holde fællesarealerne, som ellers passes af en havemand.

Men foreningen har også en del sociale arrangementer, og der er skabt masser af venskaber husene imellem.

»Antallet af arrangementer har skiftet gennem tiden, for her bor aktive mennesker, som også har andet at lave. Men vi vil gerne som forening skabe en ramme, når folk har lyst til at gå i spidsen for at arrangere noget,« siger formanden.

Læs også: Hvad er en grundejerforening?

En nyere aktivitet i foreningen er for eksempel, at beboerne er begyndt at markere 4. maj som en form for frihedsdag med taler om frihed, fællessang og lys i vinduerne. En tilbagevendende begivenhed er den årlige sommerfest, som går på skift imellem de syv gårde, og ansvaret for festen går dermed også på skift. I forbindelse med sommerfesten arrangerer foreningen også en børnedag med forskellige aktiviteter.

»For to år siden resulterede det i en sæbekassebil, vi stadig har, og som hele kvarterets børn kommer og låner,« fortæller Svend Bie. Foreningen arrangerer også fastelavn og har en tradition juledag, hvor man mødes en times tid, drikker juleøl, synger et par sangeog ønsker hinanden glædelig jul.

Svend Bie understreger, at det handler om at finde den rette balance for fællesopgaver og arrangementer. Folk, der bare vil bo i et af husene, skal synes, at det økonomisk er rimeligt at være medlem. Og de, som gerne vil skabe noget for fællesskabet,skal have muligheden for at gøre det.

Læs også: De har Danmarks bedste naboskab

»Jeg synes, at vores grundejerforening betyder meget for vores liv. Det er dejligt at have forbindelse til dem omkring sig og at skabe en social ramme. I gamle dage skiftede man venner og arbejdsplads, når man flyttede. I dag kan vi transportere os omkring, og derfor skaber man jo ikke nødvendigvis relationer, bare fordi man flytter,« siger han.

Læs også: God naboskik

Pas på forsikringen
Hvis der sker en ulykke ved en sommerfest eller et andet arrangement, som grundejerforeningen står som arrangør af, har foreningen ansvaret. Det betyder, at grundejerforeningens bestyrelsekommer til at betale for skaden af egne lommer, medmindre foreningen har en forsikring. Hvis sommerfesten derimod bliver arrangeret som en privat fest dækker deltagernes egne forsikringer.

Kilde: Allan Malskær, landsformand i Parcelhusejernes Landsforening