Gode resultater i crashtest - men plads til forbedringer

Den uafhængige sikkerhedsorganisation Euro NCAP har testet ni helt nye bilmodeller, og modeller som sælger godt eller ventes at sælge godt i Danmark klarer sig grundlæggende rigtig godt. Alt er dog ikke rosenrødt i de nye crashtest

Den nye Ford Fiesta klarer sig godt i test, selv om den ikke har automatisk nødbremsesystem som standard. Fem stjerner bliver det til Fold sammen
Læs mere
Foto: Euro NCAP

Køber eller leaser man en af de nye biler, som netop er testet i sikkerhedsorganisationen Euro NCAP’s omfattende testprogram, som omfatter både hårde crashtest og vurdering af aktive sikkerhedssystemer, kan man køre med ro i sindet - og fem af bilmodellerne er biler, der allerede i dag er meget populære i Danmark eller som vi med rette kan forvente bliver det: mikrobilen Kia Picanto, minibilerne Ford Fiesta og Kia Rio, SUV’erne Mazda CX-5 og Opel Grandland X. Alle fem biler opnår et rigtig godt grundlæggende sikkerhedsniveau. På trods af at den nye Ford Fiesta ikke har automatisk nødbremsesystem som standard, hverken i andre europæiske lande eller Danmark, får den de maksimale fem stjerner i test. Den tilbyder en solid struktur, god beskyttelse for voksne (84 procent) og aktivt sikkerhedsudstyr som sporskifteadvarsel og fartbegrænser som standard. Et af de mest omfattende nødbremsesystemer, som også spotter fodgængere i mørke, fås mod merpris.

Der er tre SUV-modeller til test hos Euro NCAP, og af de tre klarer den nye Mazda CX-5 sig bedst. De andre er Opel Grandland X og Jeep Compass Fold sammen
Læs mere
Foto: Euro NCAP.


Konkurrenten Kia Rio opnår kun fire stjerner med den sikkerhedspakke, der er standard i Europa, men i Danmark har Rio også bl.a. automatisk nødbremsesystem, så det for Danmark relevante resultat ender på fem solide stjerner - endda med bedre crashsikkerhed end i Fiesta. Testens mikrobil, også en Kia, klarer sig på samme måde til kun tre stjerner med europæisk standardudstyr, men den danske får fire stjerner - for den har automatisk nødbremse som standard. Også Picanto klarer sig flot i test, når det angår sikkerhed for voksne (87 procent), men falder noget i gennem hvad angår sikkerhed for børn på bagsædet, hvor en dummy svarende til et 10-årigt barn fik skader på brystkassen.

Den nye Jeep Compass får fem stjerner, men der er problemer med beskyttelse af føreren ved den såkaldte pæletest Fold sammen
Læs mere
Foto: Euro NCAP.


De to mellemstore SUV-modeller Mazda CX-5 og den helt nye Opel Grandland X, baseret på den nye Peugeot 3008, får begge fem stjerner i testen. Især sikkerheden for voksne i crashtest er imponerende ved den nye Mazda (95 procent), men også fodgængersikkerheden er god for en SUV: 78 procent. Den nye Opel klarer sig ikke nær så godt med henholdsvis 84 og 63 procent, som ikke er mere end gennemsnitlige resultater. De resterende modeller i testen er Renault Koleos (markedsføres ikke i Danmark), Mercedes-Benz C-Klasse Cabriolet (delvist mangelfuld beskyttelse af 10-årigt barn placeret bag føreren) og den nye Jeep Compass (problemer med beskyttelse af førerens bryst ved pæle-testen, der svarer til fx lygtepæl eller træ) - de tre modeller opnår alle frem stjerner.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!