Farverigt forår

Når løgplanter som påskeliljer og vintergækker er blomstret af, kan du med fordel koncentrere dig om de tidligt blomstrende stauder, som fås i mange farver, former og højder, hvis du vil sætte kulør på haven nu og her.

En lille fin og behåret opret kobjælde. Den er både sart og bemærkelsesværdig med sine dybe violette blomster. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som nybegynder i haven kan det være svært at danne sig et overblik over, hvilke planter der skyder og blomstrer hvornår. Vil du gerne have noget til at tage over, når forårets løgplanter ikke længere giver haven kulør, så plant nogle tidligt blomstrende stauder. Og har du først plantet dem, kan du have dem i din have i mange år, hvis de står rigtigt.

I min egen have er det de samme gamle kendinge, der skyder først op af jorden. Storkenæb har især to arter, som er dejligt tidlige, den ene er skovstorkenæb (Geranium sylvaticum) og den anden er bølgekronet storkenæb (Geranium phaeum). De dækker hurtigt jorden med deres løv og er dermed en hård konkurrent til skvalderkålen.

En anden tidlig staude er opret kobjælde (Pulsatilla vulgaris). Det er den første, der står i blomst, i mit staudebed. Den er så fin og sart med den hårede stilk og blade og den dybviolette blomst, at du ser den på lang afstand. Herefter kommer vortemælk, både forårsvortemælk (Euphorbia polychroma) med gule blomster og lundvortemælk (Euphorbia amygdaloides ‘Purpurea’) med det røde løv.

BLÅ STAUDER
Blå anemone (Hepatica nobilis)

Opret kobjælde (Pulsatilla vulgaris)

Skovstorkenæb (Geranium sylvaticum)

Almindelig akeleje (Aquilegia vulgaris)

GULE STAUDER

Kodriver (Primula)

Forårsvortemælk (Euphorbia polychroma)

Gul anemone (Anemone ranunculoides)

Gul hornviol (Viola cornuta)

HVIDE STAUDER

Julerose (Helleborus niger)

Løjtnantshjerte (Dicentra spectabilis)

Hvid anemone (Anemone nemorosa)

Liljekonval (Convallaria majalis)

UGENS TIP! Klip nogle grene i haven og stil dem i en vase sammen med nogle friske tulipaner. Det er meget enkelt og pynter gevaldigt i vinduet.