Farverigt & feminint

På Frederiksberg har lingeridesigner Sonja W. Christensen skabt et inspirerende hjem, der oser af femininitet, men hele tiden finder balance i enkle elementer og kontraster.

Den grønne lædersofa skaber en lidt rå kontrast til det feminine univers. Den er fundet sammen med en matchende lænestol på Det Blå Marked ved Haslev. »Da jeg så den, var det kærlighed ved første blik, jeg skulle bare have den, den er perfekt til mig.« Det gamle italienske marmorbord er fundet på Dba.dk, efter Sonja W. Christensen havde set marmorborde i masser af boligmagasiner og tænkt, at det måtte man kunne finde billigt og brugt. Liljestagerne i messing fra Ystad Metall var et decideret kup, Sonja W. Christensen fandt dem nemlig på loppemarked i Karrebæksminde for 25 kr. En af de nyeste tilføjelser til boligen er plaiden og puden i silke, som hun havde ønsket sig længe. De er en gave fra hendes kæreste og er ifølge Sonja W. Christensen så bløde, at de føles som at blive krammet af en hundehvalp.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Frederikke Heiberg