Et tvist af hverdagsglamour

Designer Henriette Bach kan godt lide rene og gedigne materialer og en stil, der mikser nordisk renhed med et tvist af hverdagsglamour.

Reolsystemet i massiv eg fra 1960erne fra Søborg Møbelfabrik fandt Henriette Bach og hendes mand i et gammelt hus og fik dem slebet og sat i stand, inden de fik plads på kontoret. Skrivebordet er et gammelt Børge Mogensen-bord, som Henriette Bachs mand fandt og fik lov at købe, da han besøgte Søborg Møbelfabrik ifm. istandsættelsen af reolsystemet. Det marokkanske tæppe er købt i De Fire Årstider, og i hjørnet står en flot grønlandsk skulptur af den grønlandske kunstner Mikki Jacobsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frederikke Lea Heiberg

Henriette Bach beskriver sig selv som ‘meget visuel og æstetisk indstillet’, og hendes daglige arbejde handler da også om de to kvaliteter. Hun er nemlig interiørdesigner og indehaver af interiørfirmaet Nordstjerne, der skaber tilbehør til hjemmet i nordisk stil med et tvist af hverdagsglamour.

»Jeg designer små smykker til hjemmet i rene og gedigne materialer, og det går selvfølgelig igen i mit eget hjem. Messingskåle, ruskindsbakker, marmorkøkkenting. Jeg kan godt lide, at tingene er det, de udgiver sig for at være, og at ting har en levetid, at de kan tåle at blive brugt og få patina. For mig skal de ting, man omgiver sig med, tilføre noget lækkerhed,« forklarer Henriette Bach, der designer ud fra, hvad hun gerne selv vil have.

Reolvæggen i stuen er specialbygget af en snedker og er malet i samme grå nuance som væggen. Den huser en personlig samling af Henriette Bachs mange fund, bl.a. antikke træskåle og -krukker fra Indien, kupler, bogstøtter og ruskindsæsker fra Nordstjerne, bordlampen, som er et loppefund, marmorbøger og marmoræble, som er gaver fra en leverandør i Indien, og endelig det irrede Buddha-hoved, som stammer fra en rejse til Thailand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frederikke Lea Heiberg.

»Mit hjem er indrettet personligt, på den måde at jeg kun indretter mig med ting, jeg kan lide. Jeg vil selvfølgelig gerne have, at mit hjem ser pænt ud, og jeg går som sagt meget op i æstetik, men først og fremmest skal vores hjem danne rammen om det liv, vi lever i det. Derfor går jeg meget op i, at alle ting skal kunne tåle at blive brugt. Tingene skal fungere, så det ikke bare bliver et smukt museum. Vi kan godt lide at fylde huset med gæster, familie, venner og vores børns venner. Der er altid et par stykker ekstra ud over familien i huset, og vores hjem skal være hyggeligt og byde folk velkommen,« siger Henriette Bach.

F.eks. er der plads til alle i den store Eilersen-sofa, det store spisebord er et gedigent elmetræsbord lavet af en gammel kinesisk port, som kan holde til lidt af hvert, og spisebordsstolene fra &Tradition er lavet af læder, som kun bliver pænere, jo flere tæsk de får, så længe de får lidt læderbalsam indimellem.

Pendlerne over spisebordet er fundet brugt og i et af de foretrukne materialer, messing. På spisebordet pynter en antik kobbervase, som er fundet i Indien. Pejseindsatsen går igennem ind til stuen og varmer stort set hele stueetagen op. »Pejsen er det mest fantastiske, vi har gjort ved huset. Den er megahyggelig at se og høre på, og den giver så meget varme i det gamle hus.« Henriette Bach har fået lagt sten udenpå, som står råt, for at den skiller sig ud fra resten af rummet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frederikke Lea Heiberg.

Indretningen i hjemmet er præget af, at det er et meget lyst hus med vinduer til alle sider, og de originale plankegulve, som får hvid sæbe, bidrager til den lyse stemning. Det samme gør de foretrukne materialer som lyst træ og lyse tekstiler.

Basisting og tilbehøret

»Når man vælger basisting i neutrale farver, kan man lege med farver på tilbehøret. Jeg kan lide, at der er ro omkring mig, for hverdagen kan godt være hektisk, og hvis tingene omkring mig larmer for meget, bliver jeg kuk i hovedet,« siger Henriette Bach, som dog giver det lyse kontrast i kontoret, hvor hun har valgt en mørk petroleumsblå farve fra Beckers til væggene for at skabe en kontorhulestemning.

»Men huset kan bære den mørke farve pga. det store lysindfald i rummet, der vender mod syd. Jeg synes, en smuk farve skaber miljø og stemning uden at tage magten fra rummet, for for mig er det vigtigt, at det er menneskene, der fylder, og ikke interiøret.«