Et bæredygtigt hjem – uden halm og sivsko

Bæredygtighed er overskriften for arkitektparret Viviana og Rasmus Iversens 248 kvadratmeter store hus i to plan i Søborg. Huset har de tegnet i fællesskab med plads til både familieliv og tegnestue – og med et moderne udtryk uden halmballe- og sivsko-associationer.

Den rå betonvæg i stuen er en fortsættelse af underetagens vægge, der ligeledes er opført i beton. Rasmus Iversen kan godt lide, at der på den måde er et link til og en sammenhæng med denne anden del af huset. Reolen er ny og bliver primært brugt til opbevaring af legetøj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rasmus Malmstrøm

Se billedserien med hele boligen:

Naboerne spærrede øjnene op, og nysgerrigheden var stor, da Viviana og Rasmus Iversens nye hus begyndte at tage form. For det lignede slet ikke de øvrige huse i villakvarteret i Søborg, hvor en mere klassisk byggestil dominerer.

Med markante sorte gavle, en facade, der er beklædt med lameller af cedertræ, og en underetage, der er opført i beton, skuer huset fremad, både hvad angår visuelt udtryk og i forhold til materialevalg, hvor parret har arbejdet med bæredygtighed helt fra de første skitser.

»At huset er opført i beton og træ, er ikke tilfældigt. Da vi begyndte at projektere i 2005, var der stort set ingen byggematerialer, vi kunne få dokumenteret, hvor kom fra, eller hvad der var puttet i for den sags skyld. Men både beton og træ er bæredygtigt,« fortæller Rasmus Iversen.

For parret, der har relationer til både Schweiz og Tyskland, hvor de er noget længere fremme, hvad angår grønt byggeri, var det oplagt at arbejde med cradle to cradleprincippet og miljøvenlige løsninger.

»I forhold til byggematerialer er vi for eksempel gået efter de skruer eller det dørhåndtag, der kan smeltes om. Det handler om at finde materialer, som ikke indeholder gift. Og tanken er, at de enten skal kunne anvendes til det samme eller opgraderes til en ny funktion,« forklarer Rasmus Iversen, der ikke føler, at ønsket om bæredygtighed har givet udfordringer i forhold til arkitekturen.

»Mange får uvægerligt associationer i retning af halmballehuse og noget meget langhåret, når de hører ordet bæredygtighed, men for os har det været vigtigt med et moderne udtryk. Sivsko er der ikke megen fremtid i – i hvert fald kun for ganske få,« siger Rasmus Iversen.

Viviana og Rasmus Iversen lavede hvert deres udkast til, hvordan huset skulle se ud, og de var forbavsende ens.

De fleste af familiens aktiviteter er centreret omkring et stort, lyst multirum, hvor både køkken, spiseplads og hyggekrog er integreret i ét, og her er både blevet plads til computer og to-årige Victors leg med biler ved sofabordet.

Trods den store loftshøjde, de mange hvide overflader og den rå betonvæg emmer rummet af hygge. Det skyldes ifølge Viviana Iversen ikke mindst de bløde buer og rundede hjørner, der går igen både i stue- og underetage.

»Former er med til at skabe en stemning, ligesom farver også gør det, og da jeg sad her i sofaen med en baby i armene, kunne jeg virkelig mærke, hvordan roen sænkede sig,« siger hun og forklarer, at hun også nyder at følge vejrets skiften gennem det store vinduesparti, der åbner op mod græsplæne og terrasse i to niveauer.

Store vinduespartier går igen flere steder i det vinklede hus. Og parret tilbragte før byggeriet en del timer på grunden for at følge solens gang og finde ud af, hvordan huset skulle placeres for at udnytte dagslyset bedst muligt.

Runde vinduer i loftet giver spændende lysindfald og skaber ekstra lys over en trappenedgang og på badeværelset. Ligesom et langt smalt vindue mod øst om morgenen kaster et særligt strejf af lys over morgenbordet.

Og det er ikke kun det naturlige lys, parret udnytter til fulde. En række solpaneler på det let skrånende tag sørger for varmen og bliver suppleret med naturgas. Der er ingen radiatorer i huset, men gulvvarme overalt, hvilket er med til at forstærke det enkle udtryk.

Og ligesom solcellerne er fint integrerede, er der heller ingen synlige tegn på, at familien rent faktisk opsamler og genanvender regnvandet.

»Vi har benyttet en særlig tagpap, der ligner den almindelige, men ikke afgiver tjærestoffer, og det betyder, at vi kan opsamle og genbruge regnvandet ad den vej,« forklarer Rasmus Iversen.

Vandet samler sig i en rende og løber videre ned i en beholder, der er gravet ned i haven. En pumpe i kælderen suger regnvandet ind, når der bliver trukket ud i toilettet. Udover toiletskyl bliver vandet brugt til tøjvask og bilvask, og løber beholderen tør, slår systemet over på vandværksvand.

»Det er en stor tilfredsstillelse at få mest muligt ud af ressourcerne på den måde,« siger Viviana Iversen.

Det har ikke været et mål i sig selv at bygge et hus, der skiller sig ud, men ligesom de øvrige huse i området er typiske for deres periode, føltes det rigtigt for parret at bygge tidssvarende og at referere til den tid, de lever i.

Men Viviana og Rasmus Iversen ser også fremad og bruger deres hjem som en slags eksperimentarium, hvor de løbende afprøver nye løsninger.

I underetagen er der for eksempel gjort klar til at etablere et naturligt køleskab i et særligt isoleret rum, hvor luften udenfor via et lerrør bliver brugt til at køle rummet ned. Det naturlige køleskab kan for eksempel bruges til opbevaring af blandt andet frugt, grønt, øl og vand.