En drøm af et hus i vandkanten

At kunne dyppe tæerne i havet fra sin terrasse er de færreste forundt, men en drøm for de fleste. Karin Birkmose og Kim Hyttel elsker deres hjem i vandkanten året rundt.

Det sorte træhus startede sin tilværelse som sommerhus. I 1990 overtog Kim Hyttel det, og siden er Karin Birkmose kommet til. Stensætningen i kampesten er nyopført og stod klar sidste sommer. Den er bygget af Kim Hyttel. Stenene er købt af en landmand, hentet på en mark, læsset af på vejen og fragtet ned til kysten i små læs og med trillebør, for man kan ikke køre direkte til huset. Fold sammen
Læs mere