En designklassiker er født

Med navne som Poul Kjærholm og Arne Jacobsen i sin portefølje må man gøre sig umage med at skabe værdige arvtagere.

Lænestolen RO. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når et nyt møbel lanceres, er det ikke til at vide, om det bliver en succes eller ej. Uanset hvor erfaren en møbelproducent er, så afhænger det stadig af de aktuelle strømninger i tiden. Og viderefører man samtidig gedigne møbelklassikere, som mange designere nærmest nærer en ærefrygt for, ja så er opgaven ikke den nemmeste.

Spanske Jaime Hayón tog imod opgaven med åben pande, da han for to år siden blev kontaktet af Fritz Hansen, men først nu – lidt over et år efter lancereringen på messen i Milano – kan man hos Fritz Hansen måle, hvor stor en succes hans øreklapstol Ro er blevet.

»Samarbejdet er faldet naturligt, da han tilbage i 2012 designede sofaen Favn for os, som også viste sig at ramme godt ned i nutidens smag for møbeldesign,« siger Christian Grosen, Head of Design hos Fritz Hansen, der er glad for, hvor godt stolen er blevet taget imod, ikke blot i Danmark, men også i store dele af verden.

»DET ER RET UNIKT, at vi oplever, at et møbel sælger langt over 300 pct. af det forventede salg, men ikke desto mindre har Ro taget det globale marked med storm,« fortsætter Christian Grosen.

Han forklarer, at det bl.a. handler om at skabe et design, som både virker genkendeligt og trygt, ligesom det formår at knytte en forbindelse mellem fortid og nutid – samtidig med at det peger fremad.

»Ud over at være gået rent ind i f.eks. Japan, USA, Skandinavien og Sydeuropa, så fungerer Ro samtidig på såvel privat- og kontraktmarkedet, hvilket også er unikt,« siger Christian Grosen, der har fået en ordre på 400 stole til et hotel i Norge.

»Til syvende og sidst handler det i bund og grund om følelser – kan vi lide møblet? Virker det tiltalende? Og appelerer det også til fremtidige behov?,« siger Christian Grosen, der uddyber, at det selvfølgelig også handler om, at det nye møbel skal være med til at bevare den røde tråd i kollektionen.

Og med Ro ser det ud til at være lykkedes at få skabt en ny møbelklassiker, som allerede er tildelt flere priser.