Det svenske skjul med masser af musik

Sangerinden Cæcilie Norby og hendes mand, den svenske kontrabassist og komponist, Lars Danielsson, nyder alle ferier i det svenske med familien, den eksotiske natur, søde svenske retter og masser af musik.

Foto: Rasmus Malmstrøm
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Se billedserien:

Cæcilie Norby og hendes mands hus i Sverige måtte i mange år affinde sig med at være ’hende den anden’ i dets forhold med det dansk/svenske musikerpar bestående af den danske sangerinde og Lars Danielsson, der er kontrabassist, cellist og komponist.

Parret havde nemlig – og har sådan set stadig – deres primære liv i en lejlighed i København. Men for 13 år siden, mens Cæcilie Norby var gravid med deres nu 12-årige datter Asta, var de på udkig efter et hus i det svenske, så de også kunne være tæt på Lars Danielssons tre børn fra et tidligere forhold – og Astas kommende søskende.

»Det var vigtigt for os at være tæt på dem, så vi købte huset her som et ’pendlerhus’, og så var vi tre-fire uger hvert sted de første mange år, indtil Asta skulle begynde i skole. Vi ledte efter præcis dette hus; tæt på hvor børnene boede. Og vi faldt for det her kvarter, der ligger ret højt oppe på en ’kulle’, altså en bakke på svensk. Det var en fantastisk følelse, at der var noget, som skulle være vores; at vi købte et hus sammen, « fortæller Cæcilie Norby om købet, som parret foretog i 2001.

Siden da er huset i Mölnlycke, otte kilometer uden for Göteborg, blevet et sted, hvor de kommer hver eneste ferie og også en hel del weekender, og for danske Cæcilie Norby er der noget helt særligt i at drage til nabolandet Sverige.

»For mig er det ret eksotisk at komme her, for huset ligger i rigtig svensk landskab, tæt på en gammel, rød, klassisk svensk trækirke, omgivet af søer og den helt anderledes vilde natur. Det giver på en eller anden måde en ro, at man er et sted, hvor det er naturen, der råder. Huset er omgivet af de her rigtigt gamle, store træer, som nok har været her, inden husene blev bygget, og der er noget majestætisk over dem, som giver en form for respekt for naturens virke på en helt anden måde end i en lille lejlighed i København. Det er eksotisk for mig, der kommer fra den flade stenbro,« forklarer Cæcilie Norby og uddybe.

»Visse steder fra huset og grunden kan man kigge rigtigt langt, og selv om jeg er kommet her i 13 år og kender hele området rigtigt godt, så giver synet af uanede antal kvadratmeter med grantoppe stadig en masse fantasier og eventyrlyst, synes jeg. Det er virkelig et getaway for mig.«

Udover den eksotiske natur, som Sverige åbenbarer for Cæcilie Norby, så finder hun også en anden gevinst i at være fast gæst i nabolandet.

»Sverige er jo et andet land, og det er skønt, at ingen kender én her. Jeg er bare en ’främling’ her. Man er ligesom på neutral grund, og det er ikke som derhjemme, hvor man måske mere bliver målt med, hvad man har lavet, og man selv går op i, hvad ens kolleger forventer af en og lignende. Man er anonym heroppe, og det, synes jeg, er befriende.«

Men selv om Cæcilie Norby måske kan spankulere ganske anonymt rundt i det svenske, og ingen genkender hende som en af de seneste årtiers største danske sangerinder, så er det langt fra, fordi musikken ikke fylder noget i det svenske hus.

Tværtimod. »Der er meget musik heroppe. Og sådan så vi nok huset fra starten. For os var det meget et hus, hvor vi kunne gøre, hvad vi havde lyst til, og i og med at musik er rigtigt meget i vores liv, så tror jeg, at vi var meget enige om, at det selvfølgelig var en mulighed, at hele huset kunne laves om til et studie. Så ind imellem bliver tv-stuen forvandlet til trommerum, og i den store stue står et flygel, og her kan vi optage bas og flygel, og soveværelset bliver lavet om til sangboks, for her er lydisoleringsplader på væggene – malet hvide, så man ikke lægger mærke til dem, når det ikke er et studie – og så er det hele sat op med særlige stik i væggene, som fører direkte videre ned til studiet i underetagen, og så er der hul igennem,« griner Cæcilie Norby om det næsten magiske i, at det svenske hus ved søen pludselig kan forvandles til et komplet musikstudie.

Musikerparret har indspillet flere af deres albums på stedet, og de låner også huset ud til andre musikere, når de ikke selv bruger det.

»Jeg tror, at folk kan lide atmosfæren heroppe med naturen og roen og kunne indspille musik i et studie, der også er et privathjem. Ligesom når man indlogerer sig i en privat bed and breakfast og på den måde føler, at man er hjemme ved nogen.«

Og Cæcilie Norby er i den grad hjemme i det svenske feriehus, hvor hun har brugt halvdelen af tiden det seneste årti. Med musik og naturen som de tætteste naboer. »Det er et hus, der er fuld af ro og kreativitet for os. Et helårs-sommerhus med et fantastisk studie i det skjulte…

Cæcilie Norbys yndlings …

... sted i sommerhuset: »Det, tror jeg, enten er omme i baghaven, hvor vi sidder og griller, eller foran på terrassen. Der er hyggeligt at sidde, og begge steder har god udsigt. Og så elsker jeg jo også at sidde bagved flygelet i stuen og kigge ud i haven. Nå ja, og så er der også vildt hyggeligt nede i studiet, når vi indspiller musik dernede.«

... beskæftigelse i huset: »Det må næsten være at tage et ’kvällsdopp’ – en aftenbadetur – i vores lille sø, Frökens Udde. Der er en utrolig ro nede ved søen, og de der lange, lyse skandinaviske sommeraftener, hvor der er – helst få – myg, der snurrer over vandoverfladen, og der er helt stille og ikke et øje, og man bare synker sig ned i det her helt sorte vand og afkøler sig efter en varm sommerdag, dét er magisk.«

... spise i sommerhuset: »Jordbær er et must; svenske jordbær med fløde og sukker. Og noget andet, der også er meget vigtigt, er ’sill och potatis’, altså sild og kartofter – med løg og fløde. Der er meget fløde heroppe ... en anden skøn svensk ret, som vi elsker er ’torsk äpplen’, som er æbler, du skærer over i halve, kommer ind i ovnen med rasp på og så serverer med vaniljesauce til.«

... dag i sommerhuset: »Det er jo næsten sådan en dag, som vi har haft i dag. Måske bortset fra, at den startede med vild stress, fordi der kom en fotograf, og jeg skulle rydde op på en time. Dét er måske ikke så yndlings-agtigt. Men ellers så er det at stå op og starte med høre noget musik og eventuelt jamme lidt. Så spiser vi lidt morgenmad og går og laver noget ved huset. Der er sikkert et terrassegulv, som skal træbehandles, eller nogle planter, der skal beskæres. Så tager vi nok ned til søen og bader. Det gør vi som regel flere gange om dagen. Og til aften, så griller vi.«

... ting i sommerhuset: »Det er alt mit malergrej. Jeg kan rigtig godt lide at male heroppe. Jeg elsker kunst, men det er bare for dyrt at købe det, så i stedet har jeg malet noget, jeg kan lide, og hængt det op på min væg. Jeg har lige fået min første rigtige bestilling, så det er ret stort.«

... minde fra sommerhuset: »Der er nogle fine minder fra, når vi har holdt fødselsdage heroppe, hvor hele familien har været her. Så er vi 14 mennesker eller mere og sidder ude i køkkenet, som i virkeligheden er alt for lille til alle de mennesker. Men så har vi sludret og fået ’prinsesstårta’, som er svensk lagkage. Det har også været superhyggeligt om vinteren, når vi har kælket heroppe. For slet ikke at tale om alle de gange, huset har været totalt forvandlet til studie. Så har alt været infiltreret i ledninger, der har stået mikrofoner over det hele og tæpper har hængt oppe rundt omkring for at lydisolere. Det har vel egentlig været ret kaotisk, men et skønt og levende og meget kreativt sted.«