Der er bare lidt mere luft på Amager

Kunstner og designer Kristina Dam bor i en lejlighed på Amager med sin lille familie – og med møbler, der alle er nøje udvalgt, så materialer og overflader passer perfekt sammen.

I stuen danner sofaen fra Muuto en rolig bund for Kristina Dams kunst på væggen. Illustrationerne er alle hendes egne værker. Den sort/hvide hedder Stilleben, og til højre for den hænger et Bauhaus-litografi. Øverst hænger et af Kristina Dams nye produkter; en kube til at hænge på væggen som kunstobjekt. Den hedder Frame og er i handlen fra august. Til venstre et foto af Henrik Adamsen og yderst til højre ved siden af sofaen en illustration af My Buemann. Sofabordene er henholdsvis Nanna Ditzels Trisse-bord og et bakkebord fra Hay. Fold sammen
Læs mere