Danskere fører sig frem på verdens største møbelmesse

Verdens største møbelmesse i Milano bliver afholdt i denne uge. Igen i år er danske firmaer godt repræsenteret og viser bl.a. limited editions, nyopdagede gamle design og syret kunsthåndværk.

På den danske udstilling Mindcraft viste keramiker Anders Ruhwalds »No bones all bag«. Til daglig er han afdelingsleder på en af USAs bedste kunstskoler, Cranbrook Academy of Art i Detroit. Han glæder sig over, at der igen er kommet fokus på keramik som kunstart: »De store gallerier i udlandet med respekt for sig selv synes nu at skulle have en keramiker repræsenteret. Det er ret fedt og gør det muligt for sådan en som mig at kunne leve af min keramik.« Fold sammen
Læs mere