Boost din jord i køkkenhaven

Hvad er det, der gør din køkkenhave til en succes? Er det de rette lysforhold? Er det en god kvalitet på frøene og planterne? Er det jordforholdene? Læs, hvad Boligens haveskribent har gjort sig af erfaringer.

For at bevare den gode jordstruktur i køkkenbedene, skal den tilsatte kompost kun rives let sammen med det øverste jordlag. Fold sammen
Læs mere

Sidste år gjorde jeg mig nogle dyrt købte erfaringer. I hvert fald hvad angår min kostbare tid. Jeg havde som vanlig forkultiveret, hvilket i sig selv er lidt krævende tidsmæssigt. Efter en måneds tid med vanding, flytten rundt mellem pottestørrelser og generelt tilsyn for de små nye planters ve og vel, så oprandt tiden, hvor jeg endelig kunne bære mit frugtbare arbejde udenfor og plante det i mine køkkenbede.

Alt var rigtig fint – for en tid i hvert fald. Men en stor del af mine anstrengelser bar ikke frugt og udviklede sig aldrig rigtigt. Det er bare dødærgerligt at konstatere, at arbejdet er spildt. Især med tanke på, at det måske havde været til at redde.

Jeg startede med at skyde skylden på den ringe sommer, vi havde med kulde, gråvejr og alt for meget regn. Men i længden tror jeg ikke, at vejret alene har skylden. Vores fritvoksende spiræahæk fik også en tur. Placeringen syd for bedene, med overhængende grene, ind over de små planter var nok heller ikke de bedste vilkår at stille for etableringen af en frodig køkkenhave.

Efter en del frustration og summen rundt omkring, hvad der var gået galt, er min endelige konklusion endt med, at der i bund og grund har været for ringe jordbundsforhold. Hermed er det ikke sagt, at den udeblivende sommer og de fyldige spiræa’er ikke har haft en finger med i spillet. Men jeg tror ikke, at de faktorer havde haft helt den samme betydning, hvis jorden i min køkkenhave havde været i orden.

Jeg vil stadigvæk tillade mig at kalde mig for en novice ind i dyrkningskunsten, når det gælder køkkenhaven. Jeg synes ikke, at fem somre er helt nok til, at jeg føler mig rutineret på det område. Jeg gik derfor i gang med at undersøge, hvordan jeg fremover kunne skabe lidt bedre vilkår for planterne i min køkkenhave.

En af de ting, jeg fandt ud af, er løbende at smide græsafklip, sammenrevne blade, ukrudt, der ikke er i blomst mellem rækkerne af salat, gulerødder og ærter. Det hæmmer både væksten af uønskede vækster, men det giver også masser af næring til jorden, mens det stille og roligt formulder. Gøres dette løbende, er man godt på vej.

Gødning, gerne fra heste eller høns, i efteråret kan også være et stort vitamintilskud. Derudover er tilsætning af kompost yderst vigtig for en velfungerende køkkenhave. Hermed ikke sagt, at enhver haveejer, der vover sig ud i at dyrke lidt til husbehov, er tvunget til at lave sin egen kompost. Det skal kun gøres, hvis der er tid og overskud.

Da vi hjemme hos os ikke er nået til egen kompost endnu, tog vi i stedet på den lokale genbrugsstation. Her bliver alt det haveaffald, som villaejere smider ud i løbet af året, samlet sammen og komposteret. Når det er klar til brug, bliver det kørt tilbage på genbrugspladsen, hvor det ligger til gratis af hentning. Det er både nemt, gratis og bæredygtigt.

Der er rigtig meget krudt i sådan en nyomsat kompost fra genbrugspladsen. Det kan derfor være en god idé at lade den ligge og lufte et par uger, inden den kommer i kontakt med de små nye planter. Jeg har fordelt den ud i mine køkkenbede allerede nu, fordi der alligevel går en måneds tid, førend vi planter noget ud. På den tid, forventer jeg, at komposten er dampet godt af, og forhåbentlig har givet masser af energi og vitalitet til jorden i min køkkenhave.