Boligkøbere stemmer blåt

Selv om Socialdemokratiet er det mest populære parti blandt vælgerne i øjeblikket, er det Venstre, der ville løbe med flest stemmer fra den del af befolkningen, der købte bolig i første halvdel af 2017, hvis der var valg i morgen.

Blå blok ville få flest krydser i stemmeboksene fra boligkøbere, tyder nye tal på. Foto: Tore Fjeld Fold sammen
Læs mere

Det er gammel viden blandt valgforskere, at de fleste boligejere stemmer på partierne til højre i Folketingssalen. Op til seneste folketingsvalg i 2015 var det således 6 ud af 10 boligejere, der tilkendegav, at de ville sætte deres kryds ved blå blok.

At rød blok er mindre populær end blå blok gør sig imidlertid ikke kun gældende blandt boligejere generelt, men også blandt dem, der for nylig har købt bolig. En undersøgelse fra Nybolig, som er foretaget i august 2017 med 700 respondenter, viser, at hvis der var folketingsvalg nu, ville knap halvdelen - 47 pct. – af huskøberne fra første halvår af 2017 stemme på blå blok. Rød blok ville få 29 pct. af stemmerne, mens 21 pct. ville stemme blankt. Tre pct. har ikke stemmeret. Liberal Alliance ville stå til at få ni pct. af boligkøbernes stemmer, mens Enhedslisten kunne se frem til fem pct. Mindst populære er SF, Alternativet og Nye Borgerlige, som alle kun ville indkassere tre pct. af boligkøbernes stemmer.

Selv om undersøgelsen er forholdsvis lille, tyder den på, at specielt Venstre er gået frem blandt boligkøberne. Det vurderer Thomas Hovgaard, som er relationsansvarlig i Nybolig: »I de daglige målinger fra analysebureauerne er Socialdemokratiet det største parti i befolkningen, men denne måling viser modsat, at det er Venstre, som løber med titlen som det største parti blandt huskøberne i årets første halvår. I forhold til tidligere målinger, vi har lavet i Nybolig, klarer Venstre sig betydelig bedre nu.«

Han mener, at boligkøberne på denne måde muligvis takker Venstre for årets boligskattereform: »Måske er det en kvittering for, at regeringen er lykkedes med at lande et bredt forlig på boligskatterne, hvilket har dæmpet diskussion om skatter på boligmarkedet,« siger han.

Curt Liliegren, projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter, vil ikke afvise, at boligkøberne kan tænkes at kvittere for boligforliget. Hans vurdering er dog, at der også er andre årsager til deres politiske præferencer: »Når boligkøberne stemmer blåt, kan det hænge sammen med, at de har en noget højere indkomst end lejerne, og indkomst og beskæftigelse påvirker valg af politisk parti. Samtidig er de ikke helt unge, og det vil også dæmpe tilslutningen til visse partier, som f.eks. Enhedslisten og Liberal Alliance, der typisk står stærkt blandt de unge.

Efter min bedste overbevisning er reformen godt håndværk, men jeg er ikke sikker på, alle kan gennemskue effekten af den på langt sigt, eller at boligkøberne i det hele taget tænker så langt,« lyder det.