Boligguld til danskerne: Tjek hvad dit hus nu er værd

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den gennemsnitlige boligejer har på blot et enkelt år tjent over 100.000 kr. i murstenspenge – prisstigninger i alle landsdele.

At blive belønnet med over 100.000 kr. uden at foretage sig noget særligt, lyder næsten for godt til at være sandt.

Ikke desto mindre er det, hvad hundredtusindvis af danske boligejere i gennemsnit har tjent fra 2014 til 2015 – blot ved at stå som ejere af en matrikel.

Ny statistik fra Realkreditrådet viser, at et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter er steget med ca. 104.000 kr. på landsplan. Det svarer samlet set til, at huspriserne i løbet af 12 måneder er skudt i vejret med 6,4 pct.

LOG IND PÅ B PLUS og læs om hvor i landet huspriserne er steget mest, og hvem der har scoret den største gevinst.

  • Artikel: Boligguld til danskerne
  • Guide: Sådan kan du bruge din friværdi
  • Grafik: Oversigt fra hver landsdel
  • Grafik: Liste med prisændringerne i din kommune
  • Nationalbanken: Festen fortsætter

Den gennemsnitlige boligejer har på blot et enkelt år tjent over 100.000 kr. i murstenspenge – prisstigninger i alle landsdele.

At blive belønnet med over 100.000 kr. uden at foretage sig noget særligt, lyder næsten for godt til at være sandt.

Ikke desto mindre er det, hvad hundredtusindvis af danske boligejere i gennemsnit har tjent fra 2014 til 2015 – blot ved at stå som ejere af en matrikel.

Ny statistik fra Realkreditrådet viser, at et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter er steget med ca. 104.000 kr. på landsplan. Det svarer samlet set til, at huspriserne i løbet af 12 måneder er skudt i vejret med 6,4 pct.

Boligøkonom Lise Nytoft Bergmann mener, at ’2015 vil gå over i historien som et af de mest lukrative år på boligmarkedet’.

»Det har været et forrygende boligår af den kaliber, som man ikke kan forvente at få særlig mange af. En stigning i huspriserne på 6,4 pct. og i lejlighedspriserne på 10,8 pct. er simpelthen ikke hverdagskost,« siger Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Kigger man nærmere på de enkelte landsdele, har der været prisstigninger over hele linjen sidste år, men der er store geografiske forskelle.

Prishop i 74 kommuner

De boligejere, der har scoret den største gevinst, bor i København, hvor huspriserne i gennemsnit er steget med 378.700 kr.

I den modsatte ende af skalaen ligger Vestjylland, hvor priserne blot har taget et ryk opad på ca. 10.000 kr.

Det er dog ikke kun husejere i de større byer, der har fået glæde af udviklingen. Eksempelvis har der i landsdelene Østsjælland samt Vest- og Sydsjælland været stigninger på henholdsvis 184.000 kr. og 77.100 kr.

»I de seneste år har vi set, at de her berømte ringe i vandet for alvor begynder at brede sig. Det, der for få år siden var et storbyfænomen, er nu et alment forekommende fænomen, og vi ser stigende priser i 74 ud af landets 98 kommuner,« siger Lise Nytoft Bergmann.

For dyrt i storbyen

En af årsagerne er ifølge Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, at en del danskere er blevet tvunget til at kigge efter bolig uden for de større byer.

Når priserne i København og landets andre store byer bliver for høje, begynder boligkøberne at overveje, hvad de alternativt kan få for pengene, hvis de er villige til at flytte lidt ud. Det øger efterspørgslen efter boliger i kommuner med lavere boligpriser, og over tid kommer de stigende priser i landets metropoler derfor også det resterende land til gavn.

»Vi kan faktisk se på tallene i øjeblikket, at tilstrømningen til København er stoppet, og at folk begynder at flytte ud i de sjællandske kommuner,« siger Ane Arnth Jensen.

De seneste tal fra Realkreditrådet viser, at boligmarkedet har taget en puster i fjerde kvartal af 2015 med et lille fald på 0,9 pct. Eksperterne ser det dog primært som udtryk for almindeligt sæsonudsving.

»Det er normalt sådan, at det stiger i første og andet kvartal, og så sker der en afdæmpning i tredje og fjerde kvartal. Samtidig har der været en lille rentestigning i perioden,« siger Lise Nytoft Bergmann.

GUIDE: SÅDAN KAN DU BRUGE DIN FRIVÆRDI

Indfri dyr gæld

Har du et dyrt bank- eller billån, kassekredit i minus eller flere mindre forbrugslån? Så kan det ofte betale sig at bruge friværdien til at slippe af med den dyre gæld.

Energi- og bolig-renovering

Går du med planer om at udskifte husets vinduer, hulmursisolere væggene eller renovere badeværelset, så kan friværdien være en oplagt mulighed til at låne penge. I mange tilfælde kan boligrenoveringen være en god forretning, fordi man ofte både sparer på varmeregningen og øger husets værdi.

Køb af ny bil

Selvom bilforhandlerne ofte lokker med lave renter, så er der tit høje gebyrer, der får de årlige omkostninger til at stige. Derfor kan et lån i din friværdi være et alternativ.

Forældrekøb eller skattefri gaver

Du kan årligt forære hvert af dine børn, børnebørn osv. en gave med en værdi på op til 61.500 kr. Friværdien kan også benyttes til at hjælpe børnene i forbindelse med boligkøb.

Investér pengene

Hvis din økonomi kan tåle risikoen, kan der være penge at tjene ved at investere dele af din friværdi – eksempelvis ved at købe aktier for pengene eller sætte dem ind på en pensionskonto. Men sørg for at få grundig rådgivning.

Rejser og andre fornøjelser

Har du en drøm om en rundrejse i Asien eller et roadtrip i USA? Så kan du overveje, om friværdien kan være en vej til at få ønsket opfyldt.