Barnebarn har genopfundet den hemmelige, danske møbeldesigner

Muslingestolen blev tegnet af arkitekt Philip Arctander i 1944, men det har været en godt bevaret hemmelighed indtil for nylig. Nu har hans barnebarn, Sofie Arctander Paustian, fået den sat i produktion igen – i sin morfars navn.

Sofie Arctander Paustian vidste ikke, at hendes morfar, Philip Arctander (øverst), havde tegnet en stol i 1944. Den hed »Muslingestolen« og er nu sat i produktion igen. Foto: Niels Ahlmann Olesen. Fold sammen
Læs mere

En sommerdag for godt tre år siden fik Sofie Arctander Paustian en opringning. I den anden ende af røret var Peter Kjelgaard, afdelingsleder i auktionshuset Bruun Rasmussen. Han ville vide, om det kunne passe, at hendes morfar, arkitekten Philip Arctander, havde tegnet en stol i 1944?

»Jeg vidste godt, at han havde designet møbler og været aktiv inden for boligindretning før og under krigen. Han har også tegnet møbler til os i familien. Skriveborde, senge og den slags. Men jeg kendte ikke til specifikke designs,« husker Sofie Arctander Paustian, da vi møder hende hos møbelhuset Paustian, hvor en række farvestrålende stole står på rad og række.

Philip Arctander, der levede 1916-1994, er i sin eftertid hverken kendt for at tegne møbler eller huse. Det var de store linjer, han interesserede sig for. Hvordan man planlægger byer, hvordan man sikrer en høj boligstandard for mange mennesker, og hvad arkitektstandens rolle bør være. I 1947 stiftede han – sammen med syv andre - Statens Byggeforskningsinstitut, som han senere var direktør for i 40 år.

I en periode arbejdede han desuden for FN og International Røde Kors, hvor han blandt andet var udsendt til Vietnam for at hjælpe med at genopbygge byer. Men alt det skete efter krigen, som ændrede Philip Arctanders liv.

Krigen blev et vendepunkt

Før krigen vandt han og hans to partnere en konkurrence om et nyt Valbyhallen, men de nåede kun at få bygget omklædningsrummene, før arbejdet måtte sættes i bero på grund af krigen. Til gengæld brugte han tegnestuen til at duplikere løbesedler for modstandsgruppen »Frit Danmark«. Han blev fanget af tyskerne og sendt til den danske interneringslejr, Frøslevlejren, fra 1944-1945, og det ophold ændrede ham.

»Han ville aldrig tale om krigen, eller hans liv før og under. Det var simpelthen lukket land. Men han ændrede sig, har jeg fået fortalt. Jeg tror simpelthen ikke længere, at ting som møbler interesserede ham. Nu var det de store problemstillinger, som optog ham.«

»Hans mission var at starte en organisation, der havde fokus på bygninger. Det blev til Statens Byggeforskningsinstitut. Det blev hans metier resten af livet – at skabe holdbare boliger,« fortæller Sofie Arctander Paustian, som havde et meget nært forhold til sin morfar. Han døde, da hun var 22 år.

»Vi sås flere gange om ugen. Han boede lige om hjørnet, og han var en stor inspirationskilde for mig, fordi han altid har forstået at sætte alting ind i en større kontekst. Når jeg havde en idé, spurgte han mig altid »hvem gavner det, hvorfor gør du det, hvad vil du opnå?««

»Han krævede, at jeg skulle tage stilling aldrig bare gøre noget hovedløst. Efter at han døde, har jeg ofte følt, at han på en eller anden måde var til stede, så da Peter Keldgaard ringede, tænkte jeg »Nå, morfar. Der er du så igen«,« siger hun.

»Den har et meget karakteristisk 1940er-look, som er sådan lidt naivt og pudsigt i forhold til det, vi typisk forbinder med dansk møbelkunst«

Sofie Arctander Paustian opfordrede Peter Kjelgaard til at tage kontakt til hendes morfars livslange ven fra studietiden, nu afdøde arkitekt Poul Erik Skriver.

Det var ham, der bekræftede Kjelgaards formodning om, at Muslingestolen var tegnet af Philip Arctander. Peter Kjelgaard havde allerede udført lidt af et stykke detektivarbejde, som startede, da Muslingestolen fra 2008 pludselig begyndte at blive solgt til store summer på Bruun Rasmussens auktioner.

»Vi havde den her stol, som man populært sagt kan sige gik fra at være en pudsighed, der ikke kostede det store, til at være en, som købere i udlandet begyndte at interessere sig for, og det pressede prisen op. Når interessen begynder at stige, vil folk også gerne have et navn på. Derfor begyndte købere at gisne om, hvem der havde tegnet den,« siger Peter Kjelgaard, der mente, at den måtte være fra 1940erne.

»Den har et meget karakteristisk 1940er-look, som er sådan lidt naivt og pudsigt i forhold til det, vi typisk forbinder med dansk møbelkunst. Den er en blød, afrundet stol, som ser venlig ud, men der er også noget moderne over den – der er et slægtskab med Arne Jacobsen og Mogens Lassen. Mens vi med Wegner og Kjærholm fremhævede det fine snedkerhåndværk, var det mere polstring, der var i højsædet i 40erne,« siger han.

Blandt køberne og hos udenlandske auktionshuse begyndte diverse navne at dukke op. Fordi den havde visse træk, som mindede om stolen »Lille Petra«, tegnet af Viggo Boesen, mente nogle, at måtte være ham, der havde designet Muslingestolen.

Wegner blev også nævnt som mulig ophavsmand, og en dag stødte Peter Kjelgaard på navnet Martin Olsen. Han stod opført som designer af stolen på hjemmesiden til det norske museum for kunst, arkitektur og design, men det viste sig, at Martin Olsen ikke var designer, men en møbelbutik uden for Oslo.

Philip Arctander. Foto: PR. Fold sammen
Læs mere

Stolen blev tilskrevet mange andre designere

Peter Kjelgaard begyndte i stedet at lede i gamle annoncer og blade. En del af svaret fandt han i et eksemplar af Nyt tidsskrift for Kunstindustri fra 1944, hvor der stod, at møbelproducenten Ny Form i anledning af sin åbning havde bedt seks designere om at komme med ideer til en møbelkonkurrence.En af dem var Philip Arctander.

I et senere nummer gjorde magasinet opmærksom på, at de alle ville blive vist i Ny Form til åbningen. Også i magasiner som Bygge&Bo fra 1945 og Nordisk Staal & Møbel Central var stolen vist, og det gav gødning til teorien om Philip Arctander – en teori, der blev slået fast, da Poul Erik Skriver, der i en lang periode var redaktør for fagbladet Arkitekten, bekræftede sin vens flirt med møbler.

At Muslingestolen har været tilskrevet flere forskellige designere, og at den er blevet produceret uden for Danmark, betyder dog ikke, at nogen gjort noget ulovligt, fortæller Peter Kjelgaard.

»Stolen blev produceret i et relativt stort antal fra cirka midten af 40erne til midten af 50erne. Samtidig findes der mange, der ligner den – som har den her ottetalsform. Men det har nok også spillet ind, at man i lande som Sverige havde en regel om, at ophavsretten blev ophævet efter ti år. Derfor er der masser af kopimøbler i Sverige,« siger han.

Nu er stolen tilbage i produktion

Da Sofie Arctander Paustian blev overbevist om, at stolen var tegnet af hendes morfar, besluttede hun sig for, at hun gerne ville sætte den i produktion igen. Det har hun nu gjort sammen med Design-og møbelhuset Paustian, som hendes svigerforældre, Ole og Monika Paustian, grundlagde i sin tid.

Selvom de afhændede ejerskabet i 90erne, gik både de og Sofie Arctander Paustians mand, arkitekt Morten Paustian, ind i processen med at genskabe møblet i en nutidig version.

Morten Paustian hjalp med tegningerne, mens hendes svigermor var med til at udvælge de stoffer, der skulle bruges til den nye stol – i samarbejde med møbelproducenten. I dag findes Muslingestolen med og uden armlæn og i en række farver og materialer, blandt andet grå pels.

»Vi udarbejdede en farvepalet, der matchede datidens farver i en opdateret variant. For eksempel har vi valgt gul inspireret af Alvar Aalto, grå pels fordi alle min morfars lænestole altid blev polstret i grå pels, en orange rød, der afspejler tiden, hvor det japansk-kinesiske var i vælten hos arkitekterne. Min morfar elskede også den hollandske kunstner Piet Mondrians røde, gule og blå nuancer, og derfor var det naturligt også at tage den blå med,« siger hun.

Selve konstruktionen er også blevet opdateret.

»Den største forandring er, at vi har fået armlænet produceret i et helt stykke uden at spilde træ. På den gamle model var det skåret over. Det lykkedes os, uden at det kom til at kræve en tredobbelt regnskov,« siger Sofie Arctander Paustian, som har sat sig til rette i versionen med det orange betræk.

Hun sender dagligt tanker i sin morfars retning og kan nu sidde i hans stol hver dag – i familiens eget navn. I dag hedder den blot The Arctander Chair.

Muslingestolen, som i dag hedder The Arctander Chair, fås i tre priskategorier fra 16.515 - 38.435 kr.

Foto: PR. Fold sammen
Læs mere