»At skrive negativt om Tesla svarer på mange måder til at tisse direkte ned i en stikkontakt i en bygning uden HFI-relæ«

Foto: Morten Kjeldsen/Scanpix og Jonas Skovbjerg Fogh  Fold sammen
Læs mere

At skrive negativt om Tesla svarer på mange måder til at tisse direkte ned i en stikkontakt i en bygning uden HFI-relæ. Du bliver ristet nådesløst. I sidste uge skrev jeg en miljøfremmende klumme om at tilbyde ejere af gamle forurenende dieselbiler fra før 2005 en skrotpræmie-check på 15.000 kr.

Samtidig skrev jeg, at moderne dieselbiler godkendt til Euro 6.2 var en af de bedste miljømæssige løsninger for bilister med et stort kørselsbehov. For at foregribe den klassiske miljøaktivistiske argumentation med, at vi alle bare skal køre i elbiler – og helst fra i morgen, så illustrerede jeg mine pointer med en undersøgelse foretaget af den tyske bilistorganisation ADAC, som viste, at en Tesla skal køre over 500.000 km, før den er mere miljørigtig end en tilsvarende diesel-Mercedes. Her knækkede filmen. Elbil-entusiaster og især Tesla-ejerne strøg i blækhuset med en fart, der ville have efterladt Usain Bolt måbende i startblokken.

Noget af kritikken var på sin plads. ADACs tal var baseret på det energimix, der kom ud af en tysk stikkontakt i 2013. De har formodentlig fået mere grøn energi i kontakterne siden. Men selv hvis tallet er halveret eller endnu lavere, er det mange kilometer – især fordi mange meningsdannere og politikere tror, at en elbil prutter blomster fra dag ét.

Jeg er ikke imod elbiler. I denne uge bringer vi en lang og begejstret testhistorie om den nye brint-drevne elbil Hyundai Nexo, og der er mere på vej. Men når elbil-udvalget er så småt, som det er, og elbilerne i butikkerne stadigvæk er dyre, ikke kan lade på under et par timer og kun har en halvt så lang rækkevidde som en benzin- eller dieselbil, så er det ikke løsningen for alle lige nu. Jeg er sikker på, at når min ældste søn på ti år skal have kørekort, så er situationen en anden, og jeg glæder mig helt vildt til at følge udviklingen.

Min pointe er dog ikke at diskutere elbiler. Min pointe er, at der findes bilejere derude, der tager deres bilvalg dødsens alvorligt, og som flyver op i det røde felt, hver gang nogen kritiserer deres mærke. Lige for tiden er det Tesla-ejerne, der synes mest defensive og militante, men de er ikke ene om passioneret at ville forsvare deres bilvalg.

Alfa Romeo er et andet mærke, der har en ejerskare, for hvem biler er mere end bare en måde at komme tørskoet fra A til B på. Kritisér en Alfa for at være skrøbelig eller upraktisk, og inboxen er fyldt med vrede mails om vigtigheden af køredynamik og italiensk design. Smart-ejerne har haft samme krigeriskhed. Når man kritiserede den første Smarts horribelt ringe automatgearkasse, fik jeg et dusin vrede mails, der hyldede bilens parkeringstalenter og brændstoføkonomi og lod mig forstå, at jeg ikke havde fattet en skid af det hele.

Og ved I hvad – det gør mig kisteglad hver eneste gang. For det betyder, at bilpassionen lever. Det betyder, at folk endnu ikke er blevet ligeglade med biler, men træffer aktive valg og er villige til at forsvare dem i et omfang, så de tager sig tid til at forfatte vrede e-mails.

Jeg elsker biler (både elektriske og dem med forbrændingsmotor) og elsker at høre, hvad der kan bringe jer læseres  automobile pis i kog. For kogende pis betyder kogende passion.