Amerikanske Dodge har skabt den mest ekstreme muskelbil nogensinde

Den stærkeste serieproducerede muskelbil nogensinde hedder Dodge Challenger SRT Demon og har 852 hk fra en kompressorfodret 6,2-liters V8-maskine

Den vildeste muskelbil til dato. Fold sammen
Læs mere
Foto: FCA US LLC

Kun få dage efter offentliggørelsen af den ekstreme Jeep Grand Cherokee Trackhawk med 717 hk er Fiat-Chrysler klar til at lancere et produkt for amerikanerne, der får Grand Cherokee Trackhawk til at virke som en tam kanariefugl: Dodge Challenger SRT Demon, den mest ekstreme serieproducerede muskelbil nogensinde fra USA.

Den er så ekstrem, at alle tal og alle fakta virker overnaturlige.

Kabinen på det 852 hk monster er ikke noget ekstraordinært. For amerikanerne er det festen under motorhjelmne der tæller. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto.

Den deler motor med den nye Jeep, men kun til en grænse. Mere end 25 radikale ændringer, bl.a. mere aggressiv trykladning i kompressoren. Og den sindssyge Dodge sætter rekorder: Motoren går fra 717 til nu 852 hk.

Challenger Demon har dermed den stærkeste serieproducerede V8-motor nogensinde.

Hemi V8'eren er på 6,2 liter med moderen af aller kompressorer monteret. Det giver 852 hk der leveres direkte til baghjulene. Kommende ejere må regne med et anseeligt dækbudget. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto.

Den går fra 0-97 km/t på 2,3 sekunder. De første 48 km/t når den på et enkelt sekund. Ja, Dodge siger, det her er intet mindre end verdens hurtigste bil, og dens mission er at kunne køre direkte ind på en bane og være med i et dragrace. For at se mest mulig imponerende ud, er den også den første bil med tilladelse til gadebrug, der løfter forhjulene, når den accelererer.Den nye Dæmon leveres med 8-trins automatgear, for som Dodge siger, så ville den være langsommere med manuel gearkasse. Standard er også et sæde. Et sæde til føreren, altså. Passagersædet er i bedste racer-stil undladt, men kan som et bagsæde tilkøbes.

Dodges nye Dæmon er desuden udstyret med adaptiv Bilstein-undervogn og Drive Modes med en særlig Drag Mode-indstilling. I den låses der op for (en verdensnyhed i en gadebil, nemlig Trans Brake. Systemet låser en del af kardanakslen, mens motoren bygger sit maksimale moment op. Klar til affyring. Desværre får kun 3.000 amerikanere og 300 canadiske købere lov at opleve Dæmonen – så få eksemplarer laver Dodge i bilens eneste planlagte produktionsår.

I en lyskrydsduel vil de fleste ende med denne udsigt af dæmonen fra Dodge. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto.