Årets Bedste Grønne Bil 2017

Bilernes påvirkning på miljøet er en af tidens store historier, og derfor har vi i år tilføjet kategorien Årets Bedste Grønne Bil i vores serie af Årets Bedste Biler-kåringer.

Vi har samlet fire hybridbiler til at dyste i finalen om titlen Årets Bedste Grønne Bil 2017: Toyota CH-R Hybrid, Volvo XC60 T8, Golf GTE og Hyundai Ioniq Hybrid. Foto: Henrik Dreboldt Fold sammen
Læs mere

Efter dieselskandalen er bilernes påvirkning af miljøet blevet et centralt emne i miljødebatten. Også selv om den danske bilflåde ikke forurener mere end Mærsks flåde af bunker-fuel-ædende oceangående fragtfartøjer. At naboen også sviner, er dog ikke en undskyldning for at fortsætte, og bilindustrien er endelig kommet seriøst i gang med en grøn omstilling. Teslas fremmarch på elbil-området og dieselskandalen har sat skub i sagerne, og verdens største bilproducent – den tyske Volkswagen-Gruppe – har kastet sig forrest ind i kampen i håbet om at vaske nogle af de grimme dieselpletter af habitjakken.

Det har ansporet os til at føje titlen som Årets Grønne Bil til vores kåring af de bedste biler i Danmark i 2017. I modsætning til de andre kategorier, hvor størrelse og funktion er centrale afgrænsninger, er begrebet en »grøn bil« usædvanligt bredt. Så vi har valgt at fokusere på hybridbilerne. Altså biler der stadig benytter sig af en forbrændingsmotor, men som hjælpes på vej af en elmotor. Vi kunne have inkluderet elbilerne, men de er med deres begrænsede rækkevidde og lange ladetider endnu ikke 100 pct. fuldgode erstatninger for den almindelige bil med forbrændingsmotor, der kører omkring 700 km på en tankfuld brændstof, og som kan tankes på fem minutter. Der findes også brintbiler på markedet, men de er stadig for eksperimentelle til at blive vejet på samme vægt som en hybridbil, og selv om de reneste moderne premium-dieselbiler forurener forbløffende lidt, er de også valgt fra, da de trods alt er eksponent for gårsdagens motor­teknologi på den lange bane.

Hybrid og plug-in-hybrid

Tilbage er de to kategorier af hybridbiler: Den almindelige hybrid og plug-in-hybriden. Den første har et lille batteri, der får energi fra nedbremsninger og fra motoren. Det leveres til elmotoren, som hjælper til under accelerationer og dermed sænker bilens brændstofforbrug. På den måde får den gennemsnitlige hybridbil et forbedret brændstofforbrug på omtrent 20 pct. i forhold til en tilsvarende bil uden hybrid-teknologi. Det hjælper særligt i byerne med de mange nedbremsninger og accelerationer, mens det ikke gør nogen nævneværdig forskel på motorvejen. Hybridbilerne kan som oftest trille et par hundrede meter på ren eldrift, før forbrændingsmotoren må træde til.

Plug-in-hybriderne (ogå kaldet opladnings-hybrider) kan – som titlen afslører – sættes i en stikkontakt. De har et større batteri og som oftest også en større elmotor. Det betyderen rækkevidde på omtrent 50 km på ren eldrift.

Fordelen er, at du kan køre elektrisk hele ugen, hvis din arbejdsplads vel at mærke ligger inden for en radius af 50 km tur/retur og kun behøver ulejlige benzinmotoren, når du skal køre længere ture.

Ulempen er, at bilen vejer 150-200 kg ekstra i forhold til en almindelig hybrid, da især batteriet skal være markant større. Det giver en miljømæssig belastning på de lange ture, at du skal slæbe rundt på et stort batteri, som er tømt for strøm, og derfor kører de som regel ikke længere på literen uden strøm på end en almindelig bil med en tilsvarende benzinmotor. Læg dertil at plug-in-hybriden er dyrere at producere på grund af det store batteri, og teknologien er ikke så overlegen, som den måske synes ved første øjekast. Begge teknologier er med i finalen, så det er to hybridfilosofier, der passer til to forskellige kørselsmønstre, der dyster om titlen som Årets Bedste Grønne Bil 2017.

Volvo XC60 T8 gør, hvad den kan for at sælge konceptet med en 407 hk stærk mijøforkæmper. Men projektet drukner lidt i vægt og performance. Foto: Henrik Dreboldt Fold sammen
Læs mere

Fjerdepladsen: Grønne svenske superkræfter

Volvos vej mod en grønnere fremtid er befriende usvensk og performancebetonet. De har simpelthen besluttet, at deres grønneste modeller samtidig skal være deres kraftigste modeller. Så i tilfældet Volvo XC60 T8 Twin Engine har de taget deres kraftigste benzinudgave – nemlig Volvo XC60 T6 med 320 hk – og tilført den et stort batteri og en elmotor, så dens samlede kræfter beløber sig til imponerende 407 hk, og bilen samtidig byder på en rækkevidde på ren eldrift på 45 km på papiret. Altså power og grønne dyder i en og samme bil. Det lyder helt igennem forrygende, og set i det lys kan det overraske, at bilen blot opnår otte point og en samlet fjerdeplads.

Prisen kunne være et argument, da den koster over 800.000 kr., mens resten af testfeltet ligger på omkring 300.000 kr. Men nu er kategorien Grønne Biler ikke en »værdi for pengene«-kategori, men mere en platform for at vurdere teknologien, og det er her, Volvoen skuffer. Ja, den giver masser af performanceoplevelser, men kører du den, så du presser alle 407 hk ud af den svenske citron, løber batteriet tør hurtigere end på min første fjernstyrede bil, der ikke kunne klare meget mere end 10 minutter mellem hver sekstimers ladning. For faktum er, at med en driftsvægt med et par voksne og lidt bagage på tæt ved 2,5 ton, kommer biler som XC60 T8 ikke til at redde mange kejserpingviner fra hedeslag i Antarktis. Læg dertil, at der findes bedre fungerende hybridsystemer, der fungerer mere glidende og umærkeligt end Volvos (f.eks. det i den testede Golf GTE), og den store Volvo må strække våben i det her selskab. Ideen med at kombinere power og miljøhensyn er ikke tosset, og det er det samme, Volkswagen gør med Golf GTE, og som BMW gør med deres iperformance-modeller. Og kører man Volvo XC60 T8 med gelinde speederfod, kan man køre lidt over 30 km i den virkelige verden på en opladning, og er strømmen til opladningen hentet fra en vindmølle, kører du 100 pct. emissionsfrit. Så på den måde er T8 Twin Engine grønnere end en Volvo XC60 T6 uden batteri og elmotor. Men når batteriet er kørt i kælderen – og det går relativt hurtigt – og den hårdt pumpede 2,0-liters turbomotor på 320 hk skal drive kareten, falder det reelle forbrug til under 13 km/l, og så er der langt til en titel som Årets Bedste Grønne Bil 2017.

Hyundai Ioniq Hybrid er en ægte kompromisløs økoforkæmper, der kører laaaangt på literen og leverer god plads til både passagerer og bagage. Foto: Henrik Dreboldt Fold sammen
Læs mere

Tredjepladsen: Koreansk gåpåmod

Hyundai Ioniq er på mange måder en landevinding for Hyundai. Det er deres første deciderede miljøbil, og så laver de den i tre udgaver: En elektrisk, en plug-in-hybrid (introduceres i Danmark i 2018) og en almindelig hybrid (som er den, vi har med i testen). Det gør den selvskreven til en plads i finalen. Vi havde også inviteret Hyundai Ioniqs koreanske­ søstermodel Kia Niro plug-in-hybrid (der deler teknologi med Ioniq), men den kunne ikke fremskaffes, så Korea er kun repræsenteret ved Ioniq. Til forskel fra den anden almindelige hybrid i feltet, Toyota CH-R Hybrid, er Ioniq en dedikeret miljøbil. Den er designet med et eneste formål: At komme fra A til B ved at bruge så lidt energi som overhovedet muligt. Med en CW-værdi (vindmodstandskoefficient) på ydmyge 0,24 er den en af de mest strømlinede biler, der nogensinde er sluppet løs på offentlig vej.

Den er opgivet til at kunne køre imponerende 29,4 km/l, og vores økonomitestchauffør har i en test haft den over 30 km/l – men så skabte han sig også snesevis af uvenner i trafikken, hvor især lastbilerne bliver mugne, hvis nogen kører langsommere end dem. Kører man den almindeligt, vil den ligge på omkring 25 km/l, og det er fornuftigt for en mellemstor benzinbil. Den får point for at gå benhårdt efter miljøgevinsterne, men omvendt set straffes den for at være så øko-entusiastisk, at det visuelle udtryk lider under det. For lad os bare være ærlige: Man kan godt se, at Ioniq er en dedikeret økoslæde, og det er ikke alles kop te at trille rundt og ligne en ambassadør for Verdensnaturfonden. Med 20 point bliver det til en ekstremt snæver tredjeplads, og med uhyre skarpe priser og et højt udstyrsniveau er der ingen tvivl om, at går du med en ambition om at købe din første grønne bil lige nu, er Ioniq en testtur værd.

Toyota CH-R Hybrid lander en snæver andenplads på kombinationen af et velfungerende hybridsystem og et funky look, der ikke oser af øko-aktivist. Foto: Henrik Dreboldt Fold sammen
Læs mere

Andenpladsen: Toyota på hjemmebane

Med 22 point klemmer Toyota CH-R Hybrid sig akkurat ind foran Hyundai Ioniq på andenpladsen. Den mest åbenlyse grund ved rundbordssamtalen efter afstemningen blandt dommerne er, at den ser skarp ud og spiller lige ind i tidens trend med de let hævede SUV’er. Her får vi altså en bil, som både vil være grøn og samtidig tjekket, og hvis der er noget, Tesla har lært os, så er det, at vil man sælge grønne biler, så skal de pakkes sexet ind. Toyota er med deres Prius-model det bilmærke, som har lavet hybridbiler længst, og skulle vi kåre Årets Grønne Bilmærke, ville Toyota givetvis løbe med titlen, for de har både Toyota Yaris Hybrid, Toyota Auris Hybrid, Toyota Prius og Toyota CH-R Hybrid på deres modelprogram.

Deres systemer er altså velgennemprøvede og fungerer, og selv om de små 26 km/l, som CH-R Hybrid er opgivet til, måske ikke lyder af alverden i miljømæssig forstand, skal man huske på, at den er høj og en SUV, og at den i den virkelige verden kører omkring 21 km/l. Sammenhold det med Volvoen, der kører små otte km/l mindre, når batteriet er tømt (all right – den er tungere, men alligevel), og der viser sig et billede af et system, der under alle forhold giver en fornem miljøgevinst.

Golf GTE vinder, fordi den kombinerer fordelene fra den rene elbil og den rene hybrid i plug-in-hybriden og tilfører den GTI temperament med 204 hk til en pris på lige over 300.000 kr. Foto Henrik Dreboldt Fold sammen
Læs mere

Vinderen: Tysk grundighed til spotpris

Golf GTE er en plug-in-hybrid som Volvo XC60 T8 Twin Engine. Men i modsætning til Volvoen er Golfen relativ sparsommelig, også efter batteriet er brugt. Der ligger den stabilt over 20 km/l ved blandet kørsel. Når der er fuld strøm på batteriet, kører den realistisk lige over 40 km på ren eldrift, og trykker du GTE-knappen ved siden af gearstangen i bund, får du de 204 hk leveret på en aggressiv facon, der gør Golf GTE decideret underholdende.

I forhold til en almindelig Volkswagen Golf er det kun på bagagerumspladsen, den går på kompromis, da hybridsystemet æder lige under 100 liter af bagagerummet. Men ellers ligner den en veludstyret Golf, og som GT-betegnelsen indikerer, er den samtidig underholdende. Kombineret med en pris på 307.685 kr. efter afgiftsnedsætningen, og denne kåring kan næsten ikke have en anden vinder. Med 30 point høstet for tre førstepladser og en enkelt andenplads er den faceliftede Golf GTE Årets Bedste­ Grønne Bil 2017.