4 stjerner: Der kommer et tidspunkt i enhver kvindes liv, hvor hun simpelthen ikke orker at skamme sig mere

Boganmeldelse: Elizabeth Gilberts »Kvindernes by« er vanvittigt charmerende og suger læseren ind med sin overdrevet ornamenterede stil, der efterlader læseren med grobund for refleksion, skriver Katherine Diez.

»Forud for udgivelsen af Kvindernes by skrev Gilbert i et notat til sine trofaste læsere, at hun havde ønsket at skrive en roman, der føltes som at drikke en champagnecocktail – let, lys, sprød og sjov.«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Patrik Stollarz/AFP/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»I sommeren 1940, da jeg var nitten år gammel og idiot« – så skæppeskønt åbnes første kapitel i »Spis, bed, elsk«-succesforfatteren Elizabeth Gilberts nye roman. Og det fortsætter: »sendte mine forældre mig bort for at bo hos min tante Peg, der ejede et teaterkompagni i New York.«

Den herlige åbningsreplik er også de første ord af det meget lange brev, jegfortælleren og hovedpersonen, Vivian Morris, som 89-årig i 2010 (der markerer romanens nutid og ramme) sender til sin gamle elskers datter, Angela.

Elizabeth Gilbert

»Ikke engang i fiktionen ser det ud til, at en kvinde har lov til at opsøge seksuel nydelse for sin egen skyld, uden hun skal udskammes for det.«


Angelas mor er nemlig død, og nu vil hun vide, hvad Vivian egentlig var for hendes far. Det tilkommer ikke den nu gamle kone at svare på, så hun vil i stedet berette om, hvad Angelas far var for hende.

Og så begynder historien om den unge overklassejomfru, der er så nyklækket, at hun stadig har blomme i håret, da hun bliver smidt ud af kvindecollege og sendt til sin liberale tantes evigt nedlukningstruede, men sprællevende teater, The Lily. Dér, blandt playboys, korpiger og fallerede komponister af verdensformat, lærer hun, hvad det vil sige at have en seksualitet. Men da hun er med til at skabe forestillingen »Kvindernes by«, bliver den hendes dødsdom.

Forud for udgivelsen af »Kvindernes by« skrev Gilbert i et notat til sine trofaste læsere, at hun havde ønsket at skrive en roman, der føltes som at drikke en champagnecocktail – let, lys, sprød og sjov.

Det er også lykkedes hende at gøre; mens Anden Verdenskrig kun kaster en vag skygge over USA, flyder dans, sprut og fri sex som honning for alle, kvinderne især, i New Yorks hedonistiske teatermiljø, hvor resten af samfundets seksualmoralske love tilsyneladende ikke gælder.

Frihedens kvindefængsel

Men selv det frieste sted på jorden er kvinder ikke frie. Det opdager Vivian alvoren i, da hun trænger sig ind på ægteskabets – også på Broadway – hellige grund.

Foto: Gads Forlag.

Og gudskelov for, at dette er hverken fisselattelitteratur eller en sukret feelgood-version af Tolstojs »Anna Karenina«, men en kompliceret og vanvittigt charmerende og sprudlende champagnecocktail, der suger læseren ind med sin overdrevet ornamenterede stil og giver anledning til den bedste slags tømmermænd, der findes: refleksion.

Som Gilbert også skrev i notatet til sine læsere: »Ikke engang i fiktionen ser det ud til, at en kvinde har lov til at opsøge seksuel nydelse for sin egen skyld, uden hun skal udskammes for det.« For at kaste lys over den tragiske kendsgerning, gør hun, som enhver god forfatter ville gøre: Hun reproducerer og udstiller den. Men i fjer og pailletter, naturligvis.

Og et sted nær romanens ende lader hun sin hovedperson smide følgende bombe af en replik i sit brev til Angela: »Krigen fik mig til at indse, at livet er både farligt og flygtigt, og at man derfor aldrig skal nægte sig selv nydelser eller eventyr. […] Der kommer et tidspunkt i enhver kvindes liv, hvor hun simpelthen ikke orker at skamme sig mere. Når det tidspunkt kommer, er hun fri til at blive sig selv.«

Efter den unge Vivians moralske dødsdom falder cirka halvvejs inde i romanen, hænger narrativet lidt i bremsen, og den ellers lækkert komponerede stramhed fordufter.

Men billederne males kun mere og mere sexet og appetitligt. Hvis Gilbert bliver ved med at skrive historiske romaner, giver jeg champagne til alle!

Kvindernes by
Forfatter:
Elizabeth Gilbert. Oversættelse: Helena Brennum. Sider: 432 sider. Pris: 299,95 kroner. Forlag: Gads Forlag.