Det første man studser over ved Pia Juuls nye noveller er titlen »Dengang med hunden«. Hvad skete der mon dengang? Men svaret får man aldrig, for godt nok handler novellen »My darling« om en ensom kvinde, der engang sparkede en hund, og det har hun det rigtig dårligt over at tænke på, men hvad der egentlig skete, og hvorfor det skete, får man intet svar på.
Hunden går igen i den fortryllende »Elverdams Å«, hvor en halvdruknet hukommelsestom kvinde prøver at komme til rette med sit liv, mens hun venter på ambulancen eller døden; også hun har uden grund, men med en stor indre vrede, sparket en hund, inden hun gik i åen. De to tekster er symptomatiske for Juuls noveller, hvori personer af forskellig alder og køn, i deres søgen tilbage efter den tabte tids mening, erindrer voldsomme og ikke altid for dem selv forståelige indfald af vrede, skyld, skam og jalousi.
Det næste, der får læserens indre ører til at stå på stilke, er den sikre sprogtone og de overraskende slutninger, man gang på gang diverteres med i samlingens 22 små perfekt timede fortællinger. Er det ikke H.C. Andersen, der hvisker med her: »og det var en nydelig have, som lige ud af billedbøger med pillede blomsterbede og urterne i pyntelige rækker, snorlige og snoede«? Jo, såmænd, for Pia Juul kan sine klassikere, og hun kan svinge dem i dansen, kan hun, meget bevidst og med stor ynde.
Pia Juuls noveller er på mere end én måde eksemplariske. De er korte, koncentrerede, gådefulde i den grad at de lever videre efter første læsning, sprogligt koncentrerede, og med et fokus på det pludselige omslag i tilværelsen. Som godt kan være ganske små hændelser. Som nu den om Agner, den indfølende klasselærer, hvorom det ganske sigende for Juuls ikke altid helt pålidelige fortællere berettes: »Jeg havde en lærer i skolen. Lad os kalde ham Agner, for det hed han. Lad os sige, han var min dansklærer, selv om han ikke var det.« Uanset hvad Agner så var, var han betydningsfuld for fortælleren, som med ham oplevede et menneskeligt svigt af dimensioner, efter at Agner havde været på et moderne psykologiserende kursus!
Flere af novellerne har været trykt før, det gælder f.eks. »Elly Byde« (forrygende navn), som ikke handler som meget om Elly Byde, som om tab og rasende jalousi. Novellen »Ude på landet« har også været trykt i forbindelse med et H.C. Andersen tema, og her vendes Hvad fatter gør, i den grad. Fatter er faldet for landlivets fristelser og tager familien med: »Ja, ja, du ved vel hvad du gør, sagde min mor, da vi flyttede. Da han solgte bilen ved samme lejlighed, sagde hun det samme. Hun smilede lidt, men jeg mærkede nok, at hun ikke kun syntes, det var sjovt«. Nok er der så dejligt ude på landet, men fatter havde lige glemt at tage i ed, at folk derude vogter på hinanden, og ikke lader nogen chance for at starte en rygtestrøm går fra sig....
Med »Dengang med hunden« har Pia Juul for alvor slået sig navn fast som en del af den fine danske novelletradition.
