Selvom vi stadig er på Bornhom, adskiller Kofods nye roman sig fra dette mønster. Det brede episke anslag er udskiftet med et minimalistisk nedbarberet og gennemsigtigt sprog, og handlingen strækker sig ikke som tidligere over mange år, men er bundet til én dag. Også magien har ændret sig. Væk er brøndnisser og mytologiske fiskere til fordel for tegneserien X-Men. Og hvor magien tidligere var i naturen og kulturen, er den nu i hovedpersonens hoved: Per bor i Rønne, han er gift med Henriette og far til Line. Han lider af angstanfald, er grådlabil og har svært ved at holde fantasi og virkelighed fra hinanden, for tegneserieheltinden Jean Grey (aka. Phoenix) fra X-Men er hans skytsengel. Var det ikke for rutinerne med Line og det ansvar han har for hende, ville alt krakelere. Kofod giver os et uhyre velskrevet portræt af Pers skrøbelige sind. Visse steder vækker romanen mindelser om norske Erlend Loe, men med en langt mere melankolsk grundtone. En stærk og tæt lille roman, der et ganske bredt spektrum.