Vold i widescreen

»Mitchell, du gør mig fortræd.« Sådan lyder en af replikkerne i Kim Blæsbjergs 525 sider lange »Pyramiden«.

Udsnit af forsiden Fold sammen
Læs mere

Og den siger en del om romanen, der kredser om voldens væsen, og tegnes af replikker, som ikke altid klinger lige realistisk. Helt troværdig er heller ikke beskrivelsen af Amsterdam, som Mitchell midlertidigt slår sig ned i på sin flugt, der går fra USA og ender i Danmark. Her får han sønnen Colin, som siden forsøger at afdække sin fars og farfars dystre fortid - som ikke skal afsløres her - mens han selv hvirvles ind i en verden af overgreb og organiseret kriminalitet. »Pyramiden« er bestemt stort anlagt, både fortælle- og sidetalsmæssigt, men er ikke helt så klog og facetteret, som den gerne vil være med sin fortælling om vold og familiearv. Men at Blæsbjerg kan skrive rigtig godt om flere generationer i én bog, kan man forvisse sig om i »Rådhusklatreren« fra 2007 - som tilmed er noget kortere end denne lidt udmattende sag.