Violinvirtuos uden violin

Anton Kontra flygtede efter ungarernes opstand i 1956, boede på svensk jord det meste af et årti og sad senere forrest i både Sjællands Symfoniorkester og Malmø Symfoniorkester - alt imens han som medlem af Kontra Kvartetten holdt nye musikværker i hundredvis over dåben.

Men violinvirtuosen med læderjakken og de farvede brilleglas har aldrig givet ét eneste interview! Biografien gør én rigtig meget klogere. Samtlige sider vil være guld for generationer af københavnske koncertgæster: De er sjove, fulde af anekdoter, vildtvoksende som hovedpersonen selv. Ligesom man i øvrigt ser sigøjnerbørn i 1930ernes Budapest få udendørs violintime og udhungrede voksne kigge sultent på et hestekadaver. Forfatterne danser tilpas følsomt i deres analyse af vennen og kollegaen. Ja tak til et par linjer om hård barndom dengang og fraværende familieliv nu. Nej tak til utidigt snag. Fint også med ærlig snak om bruddet med det københavnske orkester i 1990. Og denne store virtuos har aldrig selv ejet en violin!