Med sin store viden om og kærlighed til is føler Zeno sig, på baggrund af sine bekymrende iagttagelser af isens smelten, som en læge på et hospice. Fortvivlelsen vokser, og da en populær kunstner vil iscenesætte en tandløs klima-event, hvor krydstogtets passagerer skal anbringes på isen og danne et gigantisk SOS, ser Zeno muligheden for at udtrykke sig med de helt store bogstaver. Havde det ikke været for Ilija Trojanows særlige evne til at beskrive gletcherforskerens problematiske og desperate sind, havde bogens kritik af menneskeligt hovmod og manglende respekt for naturen været skåret for firkantet.