Længe før History Channel og HBO Nordic lancerede TV-serien »Vikings«, var tegneserien »Thorgal« den bedste leverandør af skallesmækkende vikingeeventyr.
Siden slutningen af 1980erne er serien udkommet på dansk i det klassiske albumformat, men den oprindelige albumkronologi blev bragt i uorden af de danske udgivere.
I mange år læste denne anmelder således med stor fornøjelse serien, men måtte samtidig jævnligt se i øjnene, at der var referencer i handlingen, der var uforståelige. Mysteriet blev ikke mindre af, at »Thorgal« er en serie, der blander sit vikingeunivers sammen med både mytologisk science fiction og metafysiske vidtløftigheder.
Denne blanding er dog også seriens særlige attraktion, for man ved dybest set aldrig, hvor handlingen bevæger sig hen.
Men så påtog forlaget Cobolt sig at genudgive seriens over 30 albumtitler i en (nogenlunde) kronologisk rækkefølge, til glæde for de læsere, der vil dybere ind i universet. Første historie i den aktuelle udgivelse, Thorgal-krøniken 3, hedder »Det fortabte drageskib« og er en såkaldt »origin-story«, der fortæller om Thorgals oprindelse.
Kun femten ud af hundrede mand er tilbage efter et skæbnesvangert plyndringstogt, og de overlevende er under en storm på nippet til at ofre hinanden til guderne i et forsøg på at redde sig hjem til Nordland. Men så ser de et mystisk lysglimt i horisonten, og da de følger det, kommer de sikkert hjem. I vandkanten finder de det, som udsendte lysglimtet: En moderne redningsbøje, der indeholder en grædende baby - som de døber Thorgal.
Genudgivelsen kalder på en genlæsning af hele serien, der veksler fermt mellem spænding og gru.
Fantasy og kulinarisk Japan-rejse
En anderledes serie er Brian K. Vaughans og Finoa Staples science fiction-fantasy-serie »Saga«, der i Danmark bliver udgivet af forlaget G. Floy. Jeg kan godt lide denne serie, der befinder sig et besynderligt sted mellem spekulativ science fiction og socialrealisme.
Seriens »Romeo og Julie«-historie foregår i et univers, der er hærget af en interplanetarisk krig, der tæller både robotter og fantasidyr, men ellers synes de kreative bag serien at være inspireret af alt lige fra virtual reality til oldgræske myter og læserbreve i dameblade.
Markos og Alana er et ungt forældrepar af blandet herkomst (faren har horn i panden, mens moren har flagermusevinger), der lever i skjul for Galaksens militærpoliti, men det forhindrer dem ikke i at have en hverdag, der har mange ligheder med den, man finder på Jorden.
Markos, der er lidt af en steg, er eksempelvis ved at falde for fristelsen til at gå i seng med sin datters danselærer (der er et menneskelignende æsel), mens Alana genoptager en ungdomsvane med at trippe på ecstacy - som om »Saga«s verden ikke var udflippet nok i forvejen!
»Saga« prøver måske lidt for tydeligt at være »mere-hip-end-dig«, men de mange udenlandske bogpriser til serien er fuldt fortjente, for der er ægte originalitet på spil i den besynderlige rumhistorie.
For de læsere, der holder af det helt, helt anderledes er Masayuki Kusumis og Jiro Taniguchis »Den ensomme gourmet« det rene kræs. I en meget bogstavelig forstand, da den meget stilfærdige tegneserie er en såkaldt cooking manga, altså en japansk tegneserie, der udelukkende handler om mad og madnydelse.
Man følger en madglad forretningsmand, der mellem sine vandringer i Tokyo og Osaka går på restaurant og så godt som intet andet oplever end diverse retter, hvis ingredienser og pris bliver behandlet i hans indre monolog.
Mette Holm har oversat teksten med en kenders indblik i det japanske køkken og skriver i sit forord, at »Den ensomme gourmet« kan læses som en inspirationskilde til en kulinarisk Japan-rejse. Gradvist fremstår tegneserien dog også som en introduktion til facetter af japansk hverdag og tankegang, da den ensomme gourmet først og fremmest frekventerer de billige barer og cafeer på jernbanestationer og i afsidesliggende landsbyer.
Det er idealer som nøjsomhed (ingen grund til at hælde for meget ris op!), æstetik og opmærksomhed omkring tilværelsens mindste bestanddele. En tegneserie, der passende kan have sin plads mellem kogebøger.
