Det er ikke overraskende, at den 51-årige skotske filosofiprofessor Niall Ferguson er blevet en akademisk superstjerne. Han er en anerkendt faghistoriker og en populær formidler, der har evnen til at fortælle en historie medrivende og oplysende. Over 400 tætte sider går det i bogen »Civilisation« over stok og sten, både de lange perspektiver og de små detaljer er med, utallige kilder inddrages, og det hele fortælles i et nutidigt sprog, der appellerer til selv de yngre generationer. Dertil tjener brugen af billeder og begreber inden for blandt andet computerspil og kommunikationsteknologi.
Af og til bliver det dog lige lovlig friskfyragtigt, men man tilgiver Ferguson, for hjertet sidder det rette sted. Anliggendet i »Civilisation« er ikke at fordømme Vesten – selv om de sorte kapitler om kolonialismen også er med – eller resigneret at begræde Vestens forfald. Bogen emmer tværtimod af kærlighed og vilje til at bevare den vestlige civilisation, som Ferguson selv er rundet af.
Ferguson vil forklare, hvordan Vesten voksede sig magtfuld fra omkring år 1500 til at dominere verden økonomisk, politisk, territorialt og militært omkring begyndelsen af det tyvende århundrede. Til at forklare denne mirakuløse udvikling bruger Ferguson så sit særlige sprog: Vestens storhed skyldtes opfindelsen af de såkaldte killer apps.
Dræberapplikationer
De fem afgørende »dræberapplikationer«, der rettelig er institutionskomplekser og beslægtede ideer og adfærdsmønstre, er konkurrence, der frembragte nationalstater og kapitalisme; videnskab, der gav en militær fordel; ejendomsret, der lagde grunden for repræsentativt styre; lægevidenskab, der forbedrede og forlængede levetiden; forbrugersamfundet, der gjorde den industrielle revolution bæredygtig; og endelig arbejdsetikken, der er tæt på at være den vigtigste app, for så vidt som den udgør selve den lim, der holder sammen på det dynamiske og ustabile samfund, som alle de andre apps fremkalder.
Har man sagt Vestens storhed, må man også sige Vestens fald. Ligesom det gamle romerrige står også Vesten over for sin undergang – eller er i hvert fald i en tilstand af betydelig svækkelse, som åbner for, at rivalerne især i Asien vil overtage herredømmet.
Det er almindeligt at betragte civilisationer som cykliske organismer, der gradvis og nødvendigvis gennemgår stadier af modning, blomstring og forfald. Men den historieforståelse afviser Ferguson til fordel for en forståelse, der betoner uforudsigelighed, pludselighed og acceleration. Civilisationer er særdeles komplekse størrelser, hvis udvikling det er umuligt at forudberegne.
Den gode nyhed er, at Vesten således kan genrejses. Den dårlige er, at det lynhurtig kan være slut. Det britiske imperium faldt sammen allerede 12 år efter sejren i Anden Verdenskrig, og Sovjet faldt sammen nærmest uden forvarsler og på et tidspunkt, hvor langt de fleste opfattede Sovjet som en supermagt.
Vesten i forfald
Hvis viden er magt, og det er den i Fergusons bog, er det stærkt bekymrende, at det netop er de afgørende elementer i en civilisation – uddannelse og arbejdsetik – der er i forfald i Vesten. Selv om Ferguson er bekymret, advarer han imidlertid med rette imod fatalisme. Vores forfald skyldes først og fremmest manglende vilje til at bekræfte vores civilisation, blandt andet gennem læsning af dens grundlæggende værker (Bibelen, Darwin, Burke, Smith, Locke og ikke mindst Shakespeare hører til Fergusons egen kanon). I den forstand er vi altså vores egen værste fjende.
Det er meget opmuntrende, at CEPOS har udgivet Fergusons bog i David Gress’ fine oversættelse. Den liberalistiske tænketank har altså forstået, at den ikke blot skal være en erhvervsorganisation med fokus på skattelettelser. Nej, ånd betyder, om ikke alt, så dog det meste. Mere af den slags i fremtiden, tak!
Forfatter: Niall Ferguson.
Titel: »Civilisation. Vesten og Resten«.
Oversat af: David Gress. Sider: 400. Pris: 299 kr. Forlag: CEPOS.
