Det stort anlagte værk om velfærdshistorien er med bind 6 ført op til i dag. De sidste 150 års foranstaltninger på velfærdsområdet er blevet undersøgt og beskrevet i detaljer, og man må lade forfatterne, at de ihærdigt har taget livtag med den mangfoldighed af aspekter, der knytter sig til velfærdens historie.
På trods af værkets titel er det dog ikke den danske velfærdsstats historie, der er lagt under mikroskopet. Snarere velfærdsydelsernes politiske historie.
Og det vil sige med fokus på socialpolitikkens udvikling, hvilket sagtens kan retfærdiggøres ved den tidlige velfærdsstat, men når vi kommer om på den anden side af Anden Verdenskrig, spiller socialpolitikken en stadigt mindre rolle i det samlede politiske billede – også selv om værket definerer socialpolitik ganske bredt, som for eksempel alderdomsforsørgelse, arbejdsskadeforsikring, familiepolitik og integration.
Bind 6, der dækker perioden 1993-2014 med 1200 sider, stiller i titlen spørgsmålet »Hvor glider vi hen?«. Svaret får vi ikke, men flere af forfatterne efterlader ikke tvivl om, at retningen er forkert, hvilket understreges af indtil flere dumsmarte billedtekster – golfspillende pensionister bliver to gange kaldt for en restgruppe!
De seneste 20-25 års forsøg på at råde bod på den klassiske velfærdsstats skavanker får harske ord med på vejen, blandt andet i form af en udsigtsløs diskussion af ret-og-pligt temaet, som Mette Frederiksen satte som moralsk overskrift på beskæftigelsespolitikken.
Slap redigering
De indledende oversigter over den politiske og økonomiske udvikling, der fungerer godt i de første fem bind, har tabt pusten i det sjette, hvor det er blevet til en opremsning af skiftende regeringers udfordringer og indsatser. Der er kun sporadiske tilløb til en overordnet forståelse af tiden, der som bekendt bar præg af, at Den Kolde Krig var overstået og af globaliseringen, hvilket seriøst ændrede på velfærdsstatens eksistensvilkår.
Som i de andre bind er kvaliteten af de enkelte kapitler svingende. Fælles for dem er en uhyre grundig research, og flere af dem har en rimelig balance mellem de store linjer og detaljerne. Man kommer ud i alle hjørnerne, og det er jo fint, men det gør også kapitlerne unødigt lange.
Værst er de ulideligt mange og lange referater af Folketingstidende, som Jørn Henrik Petersen forfalder til. En langt strammere redigering ville have gavnet læseoplevelsen betragteligt, ja, til tider føles redigeringen aldeles fraværende.
En mangel ved værket er også, at den danske velfærdsstat stort set kun betragtes med nationale briller. Men velfærdsstaten er jo et vesteuropæisk fænomen, man lærer af hinanden og afprøver nogle af de samme idéer inden for en kontekst af Den Kolde Krig og efterhånden også globaliseringen.
I de seks bind er der mange gode artikler og oversigter, som gør os klogere på socialpolitikken de seneste små 150 år. Men snarere end at være et værk, der peger fremad i udforskningen af velfærdsstaten, er det i for høj grad et slutpunkt – håber jeg – både for måden at skrive velfærdshistorie på og for måden at formidle store historiske projekter på. De tre stjerner er derfor givet som et udtryk for, at projektet ikke har indløst sit potentiale.
Titel: Hvor glider vi hen? Dansk velfærdshistorie bd. 6, 1993-2014. Redaktion: Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn Christiansen. Sider: 1187. Pris: 498. Forlag: Syddansk Universitetsforlag.
