Velfærden under lup

Det stort anlagte forskningsprojekt »Dansk Velfærdshistorie« lover godt.

Alle taler om velfærdsstaten. Men hvad er det egentlig for en størrelse? Et stort forskningsprojekt finansieret af Carlsbergfondet har sat sig for at give et samlet bud på den danske velfærdsstats historie. Det samlede værk består af fem bind, og det første handler om tiden op til 1900. Nu var der ingen velfærdsstat før 1950erne.Fokus i de tre første bind er derfor en undersøgelse af dens rødder, dvs. de mange foranstaltninger både fra statslig og privat hold, der pegede frem mod velfærdsstaten.

Som det sig hør og bør indledes dette første bind med en diskussion af centrale begreber. Den kunne godt have været skarpere. Men den er klar nok i præsentationen af de spørgsmål, det samlede projekt forholder sig til. Mere bekymrende er det, at velfærdspolitikken indsnævres til udelukkende at handle om forsorgs- og socialpolitik. Det lægger op til en meget smal forståelse af velfærdsstaten. I det første bind savnes for eksempel hele sundheds- og uddannelsesområdet, der jo hører med til billedet af hjælpen til samfundets bund. Til gengæld er bredden iøjnefaldende på andre områder. Den store sammenhæng mellem idéstrømningerne fra reformationen til slutningen af 1800-tallet og forsorgspolitikken navnlig i Frankrig, Tyskland og England giver et glimrende afsæt for at forstå de motiver og interesser, der ligger til grund for foranstaltninger over for samfundets fattige og svage. Hvad der var bedst for dem, og var de et potentiale eller bare en belastning? Konflikter var der mange af. I en stor del af den periode, der dækkes i dette bind, var den liberalistiske hjælp-til-selvhjælp den fremherskende model, men den blev udfordret, blandt andet af konservatismen og den socialistiske bevægelse.

Lovgivningen skiftede karakter i den sidste del af 1800-tallet. Før da blev der lovgivet om de fattige, men både alderdomsforsørgelsen, sygeforsikringen og ulykkesforsikringen kommer på banen i takt med, at det danske samfund moderniseres økonomisk og demokratisk. Skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende blev udgangspunkt for forsorgen. Den materielle side af fattigdommen blev der rådet en smule bod på, den åndelige var overladt til andre.

Både motiver og interesser bag initiativet til eller modstanden imod ny og bedre lovgivning samt den konkrete lovgivning beskrives. Nogle gange vel detaljeret, men heldigvis med opsummeringer med passende mellemrum, så læseren ikke hægtes af.

Det er værd at huske på, at de statslige tiltag før 1900 var i småtingsafdelingen. Danmark havde kun en lille offentlig sektor, der var uerfaren med forsorg. Inspirationen måtte hentes enten i udlandet eller uden for det offentlige. Der var hverken tale om en dansk model eller en særlig dansk rundhåndethed over for fattige, syge og gamle. At have sat det ind i en større sammenhæng, er en fortjeneste ved bogen. Velfærdshistorien er kommet godt fra start.