Vejret påvirker historien

Vejret var ifølge en amerikansk arkæologiprofessor en af årsagerne til den franske revolution i 1789 og den irske hungersnød i 1840erne.

I 1788 ødelagde et voldsomt haglvejr høsten i Frankrig, og de fattigste blev ramt af sult og sygdomme. Dermed lagde vejret kimen til den franske revolution i 1789. På illustrationen ses Ludwig XVIs henrettelse. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NEW YORK

For knap 200 år siden, i 1816, oplevede en stor del af verden en af de værste somre nogensinde. Frost og regn ødelagde høsten og medførte fattigdom, sult, sygdomme, optøjer og død. Alene i Irland døde 65.000 mennesker.

»Året uden sommer«, som 1816 blev kaldt, er for længst blevet glemt. I det hele taget er vi ikke tilbøjelige til at tillægge vejret den helt store betydning, medmindre det da gælder solskinnet på vores ferierejser.

Men vejret har altid været afgørende vigtigt for menneskets overlevelse. I bogen »The Little Ice Age: How Climate Made History 1300-1850« skildrer den amerikanske forfatter Brian M. Fagan, hvordan den såkaldt lille istid i perioden 1300-1850 havde en stærk indflydelse på begivenheder i Europas historie som f.eks. den franske revolution.

Den lille istid giver os også en basis for at forstå den globale opvarmning, mener Fagan. Han er professor i arkæologi på University of California i Santa Barbara.

Inden for de sidste ti år er det blevet muligt at rekonstruere vejret detaljeret så langt tilbage som år 1400. Årsagen er, at forskerne er blevet i stand til at analysere træringe og is, der er gravet op i Grønland og på Antarktis eller stammer fra gletschere i Andesbjergene.

Disse nye vejrdata viser, at på trods af sit navn var den lille istid ikke en konstant kuldeperiode, men snarere en uendelig zig-zag af klimatiske forandringer, forårsaget af komplekse vekselvirkninger mellem atmosfæren og havet, som meteorologerne ifølge Fagan stadig ikke forstår ret meget af.

Nogle år havde bidende kolde vintre, andre milde vintre og våde somre og andre igen tørre og brændvarme somre. Disse forskellige klimaperioder varede sjældent over 25 år.

Nogle arkæologer og historikere er mistænksomme over for, hvad de kalder miljømæssig determinisme, altså ideen om at vejret har haft afgørende indflydelse på historiske begivenheder.

Fagan mener, at denne mistro især har skyldtes, at man ikke tidligere har kunnet fremskaffe detaljerede videnskabelige oplysninger om vejret i fortiden. Han indrømmer, at dårligt vejr aldrig har væltet en regering, men han påpeger, at op igennem historien levede store dele af den europæiske befolkning på et eksistensminimum. Hvis høsten slog fejl, kunne det få alvorlige konsekvenser.

Vejret i den lille istid, der lejlighedsvis var meget koldere eller vådere end sædvanligt og bragte uvejr, dyb frost eller voldsomme storme med sig, var katastrofalt for datidens landbrug.

»Hvad disse pludselige skift kostede i menneskeliv og menneskelig lidelse var ofte enormt,« skriver Fagan.

Vejret var bl.a. en af årsagerne til den franske revolution i 1789 og den irske hungersnød i 1840erne, der begge spillede en vigtig rolle i udformningen af det moderne Europa.

Disse begivenheder var begge forårsaget af kriser i landbruget. Fra det sekstende århundrede led landbruget i Europa under det dårlige vejr. Den lille istid satte gang i en landbrugsrevolution, der startede i Nederlandene. Her begyndte bønderne at bruge den jord, der ellers havde ligget brak, til græsning og til at dyrke grøntsager, bl.a. majroer, og dyrefoder på. Fornyelsen bredte sig til England, hvor man begyndte at bruge nye landbrugsmetoder, bl.a. afvanding og mere gødning.

For at få mere jord inddrog godsejerne landsbyernes fællesjord. Disse tiltag fik gevaldige sociale omkostninger. De enkelte bønder mistede deres selvstændighed, og mange rejste til byerne for at finde arbejde, men landbrugets produktion steg, og det blev mindre sårbart over for det dårlige vejr.

I Frankrig dyrkede man stadig jorden, som man havde gjort det i middelalderen, og den franske stat prøvede ikke at opbygge kornlagre til dårligere tider. Derfor kom de fattige her til at lide meget mere under dårlige afgrøder. I sommeren 1788 ødelagde et voldsomt haglvejr høsten, og de fattigste, 80 procent af befolkningen blev ramt af sult og sygdomme. Det var i dette politiske klima, at den franske revolution fandt sted.

»Vejret i 1788 var selvfølgelig ikke den primære årsag til den franske revolution. Men manglen på korn og brød og de lidelser, vejret forårsagede, var i høj grad med til at bestemme, hvornår den fandt sted,« skriver Fagan.

Den irske hungersnød i det 19. århundrede var også forårsaget af dårligt vejr kombineret med en landbrugskrise. De irske bønder dyrkede hovedsagelig kartofler, der var nemme at dyrke i køligt, vådt vejr, og syntes at være ideel mad for de fattige. Men i 1846 fik kombinationen af kartoffelskimmel og dårligt vejr størstedelen af kartoflerne til at rådne op i jorden.

De irske bønder havde ingen alternative afgrøder, og den engelske regering forsøgte ikke at hjælpe. Over én million irere døde af sult i 1840erne, og en anden million emigrerede til Amerika.

»Hungersnødens psykologiske ar og hadet til briterne ligger stadig dybt i det irske samfund,« skriver Fagan.

Temperaturerne begyndte at stige verden over efter 1850. De sidste 30 år har verden oplevet en menneskeskabt, global opvarmning med milde vintre, hede somre og ekstreme vejrfænomener som voldsomme orkaner og El Niño.

Mængden af kuldioxid i atmosfæren stiger, og ozonlaget bliver stadig tyndere. Nogle optimister mener, at den globale opvarmning kun vil resultere i et mildere og mere stabilt vejr, som menneskeheden hurtigt vil tilpasse sig.

Men det er ikke, hvad vi kan lære af den lille istid, skriver Fagan. Den viser for det første, at klimaændringer ikke opstår langsomt og umærkeligt, men i pludselige, uforudsigelige og undertiden katastrofale ryk. For det andet viser den, at klimaet kan have en afgørende indflydelse på historien.

»Den lille istid er en krønike om menneskelig sårbarhed over for pludselige klimaændringer. På vores egen måde er vi ikke mindre sårbare i dag på trods af biler med air-condition og computerstyrede vandingssystemer. Der er ingen tvivl om, at vi igen vil tilpasse os, eller at prisen, som altid, bliver høj.