Ustabilitet er Islands største styrke

Forfatteren Michael Böss har skrevet rejsedagbog fra det lille land med den store betydning. Det er det meste af tiden både fortættet og inspirerende læsning.

Snæfellsnes, Island. Foto: Torben Christensen, Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En Ø. Et kontinent. En nation! Island er et unikt sted i verden, og historikeren og forfatteren Michael Böss nærmer sig »den fjerne ø med den store betydning« fra mange forskellige sider i bogen »Op omkring Island«, som han selv kalder »En kulturhistorisk rejsedagbog«.

Rejseselskabet er forfatterens kone, der også bliver kaldt »vejlederen«, og bagagen består først og fremmest af ord, fortællinger, rejseskildringer og analyser hentet fra nær og fjern og fra skiftende tider og med en naturlig vægt på sagaøens egne litterære frembringelser, fra Flatøbogen og de andre håndskrifter til nutidige forfattere som Einar Már Gudmundsson og Jón Kalman Stéfansson.

Selve dagbogens ramme er et notat eller essay for hver af de 16 dage, rejsen til Island og retur varer, og ikke mindst ordet retur er vigtigt. Én af dagbogsforfatteren Michael Böss’ tydelige pointer er nemlig undervejs i, eller måske ved slutningen af, den enkelte dags tekst at vende blikket om og sende tankerne tilbage til den verden og virkelighed, han er rejst ud fra, og til de temaer, vi kender fra den danske debat.

I notatet »Fattigdom og fordomme« besøger forfatteren og vejlederen for eksempel en gård, der er indrettet som et museum for livsforholdene før i tiden, og via oplysningerne fra en socialhistorie, diverse statistikker og nærlæsningen af nobelpristageren Halldór Laxness’ roman »Islands klokke« når Böss frem til de afsluttende og også i en dansk udkants- eller måske indvandrerdebat aktuelle overvejelser om forholdet mellem centrum og periferi. Afsættet er skildringen hos Laxness af den foragt, islændingene engang ofte blev mødt med, når de kom til København og Europa.

»Ikke så mærkeligt, at de islandske nationalister i 1800-tallet udviklede den forestilling, at Islands fattigdom skyldtes Danmark, og at de brugte sagaerne til at genopbygge deres landsmænds tro på sig selv og deres forfædres storhed, ja, ikke blot kulturelt, men også fysisk. Fattigdom kombineret med oplevelsen af fordomme og mindreværd gødede altså jorden for den nationalistiske bevægelse. Om aftenen skrev jeg i min dagbog: »Den samme kombination kan give sig andre udslag i samfund, hvor sociale grænselinjer følger etniske og kulturelle.««

Mønstret er karakteristisk for forfatterens kulturhistoriske arbejdsmetode: Et nedslag et sted blandt de islandske seværdigheder, Højlandet, Vestfjordenes vandfald, Nationalmuseet i Reykjavik, Landnamscentret i Borgarnes, Geysir, Vatnajøkel, Thingvellir-sletten, Snorrastofa osv. kombineres med læsninger af sagaer og anden islandsk litteratur og med flittige referencer til bøger skrevet af meget forskellige fagfolk, fra litterater og kunsthistorikere til økonomer og sociologer. Enkelte steder sniger en form for lærebogsgrundighed sig ind på formen, men gennemgående fungerer opskriften fint og resulterer i både oplysende, underholdende og stimulerende udflugter i Islands landskaber og kulturhistorie.

Et kapitel om »Folk og nationalitet« med overskriften »Da nordboerne blev islændinge« er måske et af bogens mest indlysende eksempler på, at overvejelserne omkring de islandske temaer kan udvikle sig til et indspil i den hjemlige debat, og Michael Böss formår at lade det komplicerede spørgsmål om, hvad et folk egentlig er, vokse frem af en gennemgang af fortællingen om den islandske nation. Svaret står ikke ligefrem skrevet i størknet lava, men mon ikke de fleste, både islændinge og danskere kan acceptere konklusionen: »Et folk lever altså ikke af sine gener, men derimod af fælles sprog, institutioner, fortællinger og identifikationen med et fælles hjemland.«

Allerede i sit forord til »Op omkring Island« foretager Michael Böss en slags positionsbestemmelse og placerer øen og nationen på en spændingsfyldt grænseflade mellem to kontinenter, mellem kultur og natur, mellem død og overlevelse, mellem tradition og modernitet, mellem Europa og Amerika, og et af bogens bedste kapitler har simpelthen overskriften »Mellemlandet«. Det handler blandt andet om sagaer og modernitet, men kommer i det hele taget langt omkring og tegner ikke mindst et fascinerende portræt af Reykjavik som »indbegrebet af livet i den globaliserede senmodernitet: En kultur, hvor værdier brydes.«

Med Björk som et af eksemplerne og med skyts hentet hos en række kunst- og kulturskribenter og med geologien som et vigtigt argument bliver en af kapitlets konklusioner, at »ustabilitet er Islands største styrke«. Det kan læseren så fundere nærmere over.

»Op omkring Island« er en kulturhistorisk rejsedagbog fuld af landskaber, historiske steder, litterære læsninger, perspektiverende referencer og stikord til eftertanke. Som vejleder på en rejse til Island er Michael Böss godt selskab. Hans dagbogsnotater er fortættet informativ, inspirerende og kun enkelte steder let lærebogsagtig læsning.

Hvad: »Op omkring Island«
Hvem: Forfatter: Michael Böss. Forlag: Gyldendal
Sider: 350. Pris: 200 kr.

Cover Fold sammen
Læs mere