Uhhhm, kebab

Idéen i Kim Langers og Mårdøn Smets »Drengen der ville smage en kebab« er god og handler om at lade al verdens take-away være hovedingrediensen i et remseeventyr.

En storebror kommer en dag hjem med madrester på hagen, slikker det i sig og siger »Mums! Kebabsovs!« Straks vil lillebroren ud i verden for at smage den himmelske spise kebab. Han følger madlugtene og spiser først på Wong-Fu Grill, hvor han hilses med et »Ni hao« og får en forårsrulle, som han tror er kebab. »Aldrig have han smagt noget så godt!« Alligevel må han videre og indfanges i alt ni gange af pizza, sushi, m.v. og får serveret sproglige hapsere som »Ciao bello« og »Moshi moshi« undervejs. Vel er det sjovt de første fire-fem gange, men så er man også mæt og trænger til forandring, selv om Smet er kulturelt kreativ i sine krøllede tegninger. Idéen forløses først rigtigt med e-bogens applikationer, hvor replikkerne både er flere og kan høres sammen med sydende friture, eksotisk musik m.m.