Ud af mørket

Roman: Salka Valka. Den islandske forfatter og nobelpristager Halldór Laxness brænder stadig igennem med uformindsket kraft. Hans roman »Salka Valka« er verdensklasse.

Salka Valka er en oprører af natur, der nægter at underlægge sig urimelige og begrænsende konventioner, uanset om de er udstukket af kirken, købmanden eller sit eget køn. Haldór Laxness’ roman stråler stadig i lyset af denne kvindeskikkelse, som har været beundret af mange nordiske kunstnere. Her er det færøske Thomas Arge (1942-1978), der har malet hosstående billede betitlet »Salka Valka«. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Salka Valka« blev Halldór Laxness’ gennembrudsroman. Den udkom første gang på dansk i 1934. Nu udgives den i femte udgave.

»Salka Valka« er socialrealisme fra før den betegnelse fik en kedelig klang. Det er et stærkt og voldsomt kvindeportræt, usentimentalt grænsende til kynisk.

Det er på samme tid indsigtsfuldt og nøgternt berettet, både glødende idealistisk og komplet resigneret. Det er en stor roman om kvinder og mænd, om klasseskel og revolutionsdrømme, om kærlighed og tab.

Det begynder med, at ung kvinde ankommer med skib til et fiskerleje på Islands klippekyst. Egentlig var hun på vej nordpå med sin halvstore datter, der bærer kælenavnet Salka Valka, men hun plages så grusomt af søsyge, at hun er tvunget til at gå i land.

Den tunge vandring
Gæstfriheden er ikke slående. Nødtvungent indlogeres mor og datter blandt Frelsens Hærs brogede mandlige klientel for at have husly et par nætter. Straks begynder den tunge vandring efter arbejde og bolig, og Salka får steder og mennesker at se, som mejsler samfundets sociale uligheder i sten. Prisen for arbejde og en seng at sove i viser sig at være fyldebøtten Steintor, som lyster efter både mor og datter.

Det er et råt og kynisk samfund, hvor Frelsens Hær nok har tag i folk, men mere som et håb om (efter)livsforsikring end som ægte næstekærlighed.

De andre børn betragter Salka Valka som et udskud. Hun er nederst på rangstigen, ikke kun på grund af sine små kår men også fordi hendes mor horer med Steintor, og har en baggrund, der fortaber sig langs kystens tågebanker og silende regn.

Én ven får Salka Valka – provsten sender en dreng, der skal tage sig af at lære hende elementære skolefærdigheder.

Det er den følsomme, idealistiske Arnaldur, der kommer med sine ord og sit ansigt »der lyser ud af nattens mørke, illumineret af troen på en anden og bedre verden«.

I første omgang er mødet forstemmende, fordi hendes verden synes endnu mere trøstesløs i sammenligning med de visioner, Arnaldur taler frem.

Oprører af natur
Salka Valka er både ulærd og uoplyst, men bestemt ikke hverken dum eller indstillet på at underkaste sig urimelige regler. Hun er ikke en drømmer som Arnaldur, men alligevel ikke mindre radikal i sin kamp for retten til sit eget liv.

Hun er en oprører af natur, der nægter at underlægge sig urimelige og begrænsende konventioner, uanset om de er udstukket af kirken, købmanden eller sit eget køn. Hun opdager snart, at kvinder er ringere stillet end mænd, hun klæder sig i bukser og tager som 11-årig arbejde ved fiskeriet. Imens blæser hendes egen mor hid og did. Hun kan ikke leve op til egne fordringer om et liv som et godt og kristent menneske.

Salka Valka er bogens ubestridte heltinde, fremmed og genkendelig og så nuanceret, at man ikke kan nøjes med at have én mening om hende. Den slidsomhed, målrettethed og råstyrke, der skal blive vejen ud af fattigdommen for hende, hjælper ikke stort, når det handler om hjertets egenrådighed.

Det er med Salka Valka som med hele Laxness forfatterskab – man må overgive sig og bøje sig i benovelse over hans blændende, detaljerige skrift, den sorte humor og skarpheden i menneskeskildringerne. Han fik Nobelprisen i litteratur i 1955, og hvor mange andre nobelmodtageres værker synes antikverede og ikke læses meget i dag, brænder Laxness videre gennem årene med uformindsket kraft.