Ud af glemslen

Norsk debutant formår at lave en »feel good«-roman ud af en ældre dames ensomhed.

Kjersti Annesdatter Skomsvold: »Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg« Fold sammen
Læs mere

Den norske forfatter Kjersti Annesdatter Skomsvold debuterede med denne roman i 2009 i Norge.

»Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg« vakte stor henrykkelse og fik blandt andet Tarjei Vesaas debutantpris og blev nomineret til Boghandlerprisen i Norge. Siden er den blevet oversat til såvel amerikansk, tysk, spansk og svensk, og nu af Karen Fastrup også til dansk.

Begejstringen forstår man godt. Det er nemlig en rigtig fin og selvstændig lille debut.

Romanen handler om den aldrende Mathea Martinsen, der mentalt forbereder sig på at skulle fra denne verden, men som er begyndt at bekymre sig over, at hun vil forsvinde ind i glemslen: Hendes mand, Epsilon, er død, og hun har hverken familie eller bekendte, der vil huske på hende. End ikke personalet i det lokale supermarked registrerer hende. Derfor beslutter hun sig for at sætte spor. Ikke noget stort eller omvæltende. Blot så hun huskes en tid af i hvert fald nogen.

Mathea forsøger sig med forskelligt: Hun indleder samtaler med fremmede, hun møder på gaden. Hun graver et skrin med DNA-spor ned ved boligblokken, hun bor i. Hun ringer til oplysningen og beder om sit eget nummer i håb om, at den der hjælper hende, trods alt vil huske hende. Hun laver butikstyveri, overvejer at forberede sin egen dødsannonce (der er ikke andre til det) og meget andet.

Det er, som man nok fornemmer, lidt trist, men først og fremmest tankevækkende og sjovt på en lun og hyggelig måde. For selv om der prikkes til vores dårlige samvittighed undervejs, er Skomsvold ikke ude i et egentligt socialkritisk anliggende. Skildringen af Matheas projekt flankeres af hendes minder fra et liv, der har været alt andet end begivenhedsrigt. Skomsvold lader Mathea selv fortælle og giver på den måde stemme til en af dagligdagens stille og usynlige eksistenser, som nok har accepteret sin ensomhed, men ikke vil møde sit endeligt uset.