Tysk forfatter skildrer krigens rædsler med nøgtern sanselighed

Tyske Ralf Rothmann beskriver nøgternt og indlevende Anden Verdenskrigs rædsler, som de tager sig ud for en 17-årig malkedreng. Det handler om håb, troskab og respekt for medmenneskene. Og om krigshelvedets mangel på samme.

Ralf Rothmann skildrer i romanen »Forårets døde« krigens rædsler med detalje og nøgtern sanselighed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

»Tavsheden, den dybe fortielse, navnlig hvad angår de døde, er i virkeligheden kun et tomrum, som livet før eller siden automatisk vil fylde med sandhed.«

Med disse ord indleder en unavngiven rammefortæller Ralf Rothmanns roman »Forårets døde«. Fortællerens far, Walter, har fået kræft og er ved at dø, og i ønsket om ikke at miste den familiehistorie, faren har hos sig, forsøger fortælleren at få den døende til at nedfælde sin fortid i noter. Men han modsætter sig, Walter. Historien indeholder tilsyneladende kapitler, som er for tunge at give videre.

Den sandhed, som fortælleren lader fylde tavshedens tomrum, er hans egen konstruktion af faderens liv. Han samler stumper og stykker sammen, fylder mellemrummene ud og sætter det hele sammen til en fortælling om, hvordan krigen satte dybe og uudslettelige spor hos et godt menneske. Hvordan dette menneske overlevede. Og hvordan han holdt livet ud sidenhen ved at sætte sin lid til, at det ene skud, han blev tvunget til at løsne under krigen, måske var blankt.

Walter bor på landet og er netop blevet udlært som malkedreng, da han i krigens sidste år bliver indkaldt og sendt til Østfronten sammen med vennen Friedrich. Ingen af de to er forhippede på at lade livet for fædrelandet. Alt tyder alligevel på, at krigen snart er tabt, og det virker så uendeligt formålsløst at skulle af sted. Men det skal de.

Friedrich spekulerer konstant på at desertere, imens Walter vælger en anden overlevelsesstrategi, idet han udfører sin tjeneste på afstand af fronten. Han arbejder i forsyningstropperne, kører fødevarer, materiel og sårede soldater rundt.

Kærlighed og skarpe kontraster

Undervejs møder han krigens afstumpede afsind. Faldskærmssoldater, der slår civile ihjel med sadistisk iver. Overordnede, der lader deres frustrationer over det snarlige nederlag få afløb i irrationelle magtdemonstrationer og interimistiske krigsdomstole for enhver forseelse.

Kun tanken om den unge pige Elisabeth, som Walter netop nåede at blive kæreste med hjemme i landsbyen, inden han blev sendt til helvede, holder ham oven vande. Han ignorerer, at han ikke modtager breve fra hende (posten er jo utilregnelig), og bruger håbet om hende som en redningskrans i et oprørt hav.

Rothmann skildrer krigens rædsler med detalje og nøgtern sanselighed. Kontrasten mellem det stille landsbyliv og frontens kanontorden er skarp. De, der husker tv-serien »Heimat« vil nikke genkendende til den verden, Walter kommer fra – en lidt enfoldig landsbyverden, som løbes over ende af nationale bevægelser.

Walter bliver undervejs tvunget ud i handlinger, han aldrig kommer sig over at have været del af. Vi andre takker hans søn (fiktiv eller ej) for at fylde tomrummet ud efter ham.

Titel: Forårets døde. Forfatter: Ralf Rothmann. Oversætter: Jacob Jonia. Sider: 239. Pris: 250 kr. Forlag: Rosinante