Umiddelbart lyder det som en oplagt idé, for hvem så ikke gerne Lapidus’ jazzede replikker og tankestrømme i smidige bobler på tegnede sider med et grafisk flow, der spillede op til drivet i hans fortællinger? At det langt fra bliver tilfældet i »Bandekrig 145«, er ikke kun Bergtings skyld. Grafikeren får meget lidt at gøre godt med i den tynde historie, der mest af alt virker som en rest af noget, Lapidus ikke har kunnet finde plads til andre steder. Lapidus undervurderer, hvor meget man kan nå at fortælle i en grafisk roman, og Bergting tegner med for få narrestreger og for stor respekt for krimistjernen. Som om det ikke var nok, oversætter Niels Lyngsø, som om han mister interessen efter få sider.