Hun er en af den unge svenske lyriks frontfigurer. Hun har markeret sig som indflydelsesrig kritiker og litteraturdebattør. Først og fremmest har hun afgørende præget det poetiske landskab i Sverige som forfatter til flere digtsamlinger - én af dem med den kampberedte titel »Min krig, suiter«.
Som en allerførste vejviser ind i Jenny Tunedals anden digtsamling på dansk, »Kapitel et«, er det nærliggende at gribe til bogens indholdsfortegnelse - og omgående peger pilen mod den lettere kryptiske og bevidst desorienterende side af Jenny Tunedals poesi. Indholdsfortegnelsen begynder med »Kapitel X« og slutter med »Kapitel et« og »Prolog«, og sådan undermineres fra starten effektivt enhver forestilling om kronologi og traditionel struktur.
Lige så konsekvent afvises inde i bogen alle forventninger om en klart defineret poetisk stemme, der henvender sig fra en tydeligt fastlagt position i det sproglige landskab. Mange af teksterne i »Kapitel et« kredser om ensomhed, som for eksempel teksterne i det afsnit, der direkte bærer ordet »Ensomhed« i overskriften, og samtidig bevæger ordene sig i et mærkeligt flydende og mangetydigt litterært univers.
Poesiens følelses- og stemningsdestillater blandes med prosafortællingens handlingsforløb, dagbogens personlige tilkendegivelser og essayets psykologiserende og systematiserende eftertanker:
»Den allerstørste ensomhed. Ensomheden blandt de elskede som ingenting ved eller husker. Ensom med en gave som bygger på en misforståelse eller et digt som ikke siger dig noget. Ensomheden hos den som ikke genkender nogen ved første øjekast.
Den glemte ensomhed. De glemtes ensomhed. Ensomheden hos de glemsomme. Den gensidige ensomhed i glemslen. Den gensidige glemsel.«
Usædvanlig spændende
Et tilbagevendende element i »Kapitel et« er dagbogsoptegnelsen. Jenny Tunedal har hele tre forløb i bogen under overskriften »Jeg tænker på ham i en måned«, med hver 31 dages meget personlige notater, der cirkler om fornemmelser og følelser:
»glæde, depression, angst. Den tåretyngede stemme. Mørke der sænker sig ned over ryggen og skuldrene. Kærlighed og had ...«
Nære, intime og hverdagsfortrolige rum som haven, huset og hjemmet udstikker rammerne om digtene og definerer deres pendlen mellem omgivelsernes sanselige løfter og midlertidighedens og tabets foruroligende trusler:
»Mandelblomst, mimose, mure. Alt skal springe ud og tilintetgøres i overflod.«
Der er også en dobbelthed af tilnærmelser og unddragelser, der gennemgående farver oplevelsen. På deres egen stimulerende måde trækker digtene sig snart tilbage til en slags uigennemskuelighedens og uafklarethedens zoner, snart nærmer de sig ensomheden med en filosofisk ransagende vilje til indsigt:
»Han svarer: jeg ved det ikke. Og omvendt. Han gør alt hvad et almindeligt menneske gør, men ledsager det med tvivl.«
Tvivlen længe leve.
Det er ikke mindst som sprogkritiker og oprører mod ordenes autoritet, at Jenny Tunedal er så spændende og radikal en fornyer af den svenske poesi. Midt i hendes digtes dunkelhed skimter læseren omridset af et vigtigt bud på poesiens eksistentielle betydning:
»I mellemtiden undgår du ligesom jeg smerte ved at tale/som om ordene var solnedgange og vi havde vores grunde.«
»Kapitel et« er en digtsamling fuld af udfordringer. Jenny Tunedal er en usædvanlig spændende digter.
Titel: Kapitel Et. Forfatter: Jenny Tunedal. Oversætter: Julie Sten-Knudsen. Sider: 146. Pris: 160 kr. Forlag: Arena.
