Jørgen Johansen huskes stadig for sine Europa-programmer i P1, hvor han lærte at skabe ordbilleder, der gør hans beretninger levende og vedkommende. Men er hans aktuelle bog »Vejene til Santiago« blot gentagelser fra hans tidligere værker om pilgrimsfærd? Nej. Der er enkelte passager fra disse bøger. Men helheden er ny: En præsentation af mennesker og steder, han har mødt, siden han i 1983 første gang tog vejen til Santiago.
Tidligere bøger af Jørgen Johansen - som udover selv at skrive bøger er anmelder på Berlingske - har koncentreret sig specielt om de tre veje gennem Frankrig til Pyrenæerne, men nu er det de spanske veje, som får hovedopmærksomheden. Disse nævnes i bogens undertitel: 1.000 års rejse til Santiago de Compostela ad Camino Frances, Camino Primitivo, Camino del Norte, Camino Mozárabe og Via de la Plata.
Kristen enhedskultur
Bogens hovedtema får Johansen fra Goethe: »Ideen om Europa blev født på rejserne ad vejen til Compostela.« Det er den europæiske idé om en kristen enhedskultur, som Johansen illustrerer gennem bl.a. kirkernes arkitektur, middelalderhåndskrifter og brændingen af sokker og sko ved endemålet, Kap Finisterre, jordens slutning, som bliver bogens åbning og slutning.
Det er mit indtryk, at Johansen, har sluttet sig til Sankt Jakobs pilgrimme uden selv at være i besiddelse af en specifik religiøs tro, men med respekt og hengivenhed over for de troende, han undervejs har mødt. I 1980erne var antallet af pilgrimme til at tælle på én hånd, mens strømmen i dag er næsten endeløs. Der er sket et eller andet med den måde, hvorpå europæere søger evigheden, og her er det svært at vide, om forfatteren bliver en smule ironisk: »En ny spiritualitet! Ønsket om at finde sig selv!« Men han konkluderer, »Længslen har mange ansigter på vejene til Santiago i dag.«
Dette er ikke en rejsebog, selv om den handler om rejsesteder. Det er heller ikke en historiebog, med en kronologisk gennemgang. Det er nok mest kulturhistorie på højeste plan, hvor bygninger, billeder og bevægelser ses i en samlet helhed. Resultatet bliver en nyvurdering af Spaniens historie, fra landets første kendte pilgrim, Egeria, i 300-tallets slutning, til Santiagos pilgrimme i dag. Undervejs møder vi historiens grusomhed: Den spanske inkvisition, opfundet at de »mest katolske monarker«, Ferdinand og Isabella, såvel som den spanske borgerkrig, hvis spøgelse findes mange steder. Fortid og nutid møder hinanden i en beretning, som fejrer troen og samtidig advarer imod, hvad den kan føre til.
Ofte ser Johansen religionernes lyse og skyggesider på samme sted, som i Roncesvalles, hvor krig og kærlighed mødes. Der er jøder og muslimer, hvor vi ser »middelalderens frugtbare møde mellem de tre civilisationer, der havde Abraham som den fælles stamfader«. Det ene »europæiske erindringssted« efter det andet passerer, mens Birgitta af Sverige og hendes mand, Ulf, i 1300-tallet er på rejse til Santiago. Her har vi et »Europa i pilgrimsrejsernes tegn« dengang og igen i dag. Læs bogen, nyd sprogets billeder og billedernes sprog og bliv rigere!
Som det er kotume, når Berlingskes skribenter selv optræder som forfattere, inviterer vi en ekstern gæsteanmelder til at anmelde bogen. Dagens gæsteanmelder er Brian Patrick McGuire, professor, dr.phil. på RUC med europæisk middelalderhistorie som forskningsområde.
