Troen på troens mening

Martin Walsers roman »Mit hinsidige« er en bittersød udfordring af bedste klasse.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Martin Walser, født 1927, er en af Tysklands store forfattere og en kontroversiel samfundsdebattør. Men af uransagelige grunde, er han ikke oversat til dansk, før forlaget Vandkunsten, som virkelig fortjener en medalje for den strøm af gode oversættelser de leverer, kom med to bøger. Dels romanen om den forelskede Goethe »En mand, der elsker« fra 2008, som han i maj 2010 kom til Danmark for at præsentere, og dels den noget mindre, nærmest en lang novelle, »Mit hinsidige« fra 2010.

»Mit hinsidige« handler også om uopnåelig kærlighed, en kærlighed, som på sin vis forvandles til en form for tro, en mening trods alt. »Jeg gik altid langs med en mur, hvis den ville holde op, så ville livet begynde, den fulde berøring. Det var en fejltagelse. Denne mur var livet«. Det er Augustin Feinlein, direktør for det psykiatriske hospital i det fiktive Scherblingen, der nådesløst sumerer sit liv op. Han er holdt op med at tælle sin alder efter de 63, og man fornemmer, at det er år siden. Feinlein er en forkrøblet sær mand, som to gange har set sin kærlighed, med det dobbeltbibelske navn Eva Maria, gå til anden side. Sidst til konkurrenten på afdelingen, dr. Bruderhofer, en moderne, smart type, der går ind for medicinsk behandling, hvor Feinlein gør sig andre tanker. Disse tanker handler om hvordan det er troen, der skaber virkeligheden: »Du tror på det, som ikke er. Så er det.« Disse filosofiske tanker forbinder sig til Feinleins desperate vilje til stadig at tro på kærligheden mellem ham og Eva Maria, og kombineret med et indædt had til den overlegne dr. Bruderhofer, drives han slutteligt ud i en desperat handling: Han stjæler et relikvie, for derigennem at bevise, at det ikke er tingen eller virkeligheden, der virker, men troen.

Martin Walsers roman er en tæt og bitter lille historie om en mands forsøg på at overleve desillusionen, forment oversat af Anette Petersen. Fuld af smerte, men også af tro på kærlighedens mirakel og på det hinsidige som blandt andet kunsten repræsenterer i et menneskes liv.