Der findes en særlig modsætningsfyldt kombination af uvidenhed og overbevisning, der medfører, at folk, der ikke ved så meget om en ting, alligevel kan have vældig stærke meninger om det pågældende emne. Faktisk er det sådan, at jo mindre vi ved, desto mere tror vi, at vi ved, hævder journalisten og forfatteren Danny Wattin i sin rørende og rå road-book – litterære roadmovie - »Hr. Isakowitz’ skat«.
Dette modsætningsforhold er kernen i den vidunderlige selvbiografiske bog om tre generationers rejse fra en svensk forstadsidyl til den (i dag) polske flække, som familien som tyske jøder blev fordrevet fra for en menneskealder siden.
Danny Wattin er taget på biltur med sin 9-årige søn og sin vrantne far for at se, om de kan finde den skat, som farfaren efter sigende skulle have gravet ned et sted i Kwidzyn, der dengang hed Marienwerder.
Undervejs på turen mundhugges forfatter og far om stort og småt, mad, moderne teknologi, minder, medmennesker mm., mens drengen måbende, misfornøjet eller med moro lytter til de voksne.
Samtalerne og selve turen inspirerer Wattin til refleksioner og historier om den vidt forgrenede familie, og gradvis vokser dette kludetæppe af småportrætter sammen til en stor og stærk familiekrønike om en jødisk families skæbne og til en farverig verdenshistorie i moderne øjenhøjde.
Voldsom verdenshistorie fortalt med humor
Det er en sørgmunter beretning, hvor man som læser både griner, græmmes og gyser over de fremstillinger af den menneskelige race, som Wattin leverer.
Han genfortæller de ældre familiemedlemmers beretninger om livet i Berlin i tiden inden Hitlers magtovertagelse, om Krystalnatten, frygten, forfølgelsen og flugten. Om konfiskering af værdier, om venner, der blev til fjender, familier, der blev splittede. Som da mormoren som barn blev sendt på et tog alene til Sverige, mens forældrene måtte blive, fordi de ikke kunne få udrejsetilladelse, og derfor aldrig så datteren igen. De døde i koncentrationslejr.
Han fortæller om de europæiske landes tilbageholdenhed med at tage imod jødiske flygtninge og om, hvordan man, da man omsider åbnede grænserne for et vist antal, behandlede dem med frygt og afstand. Om hvordan de allerede integrerede svenske jøder var afvisende over for deres tyske trosfæller. Og om de nye generationer, der voksede op med svenske navne og huller i historien, fordi de gamle familiemedlemmer ikke ville eller kunne tale om detaljerne, datiden og døden.
Men han filosoferer også over den menneskelige dårskab, så man midt i al sørgeligheden klukker af lettelse over den vej, han anviser.
For hvis kombinationen af uvidenhed og overbevisning til alle tider får folk til at udtale sig bombastisk om ting, de ikke ved nok om, så kan bøger som denne, der ved hjælp af humor og lethed fortæller vores voldsomme verdenshistorie, bidrage til indsigt og medmenneskelig forståelse.
Og det er der måske lige så meget brug for i dag, som dengang den velhavende herre- og børneekviperingshandler Hermann Isakowitz måtte flygte til Sverige, hvor han som fattig landarbejder tog navneforandring til Wattin og forsøgte at fortrænge den historie, sønnesønnen nu hiver frem i dagens lys.
Titel: Hr. Isakowitz’ skat. Forfatter: Danny Wattin. Oversætter: Hans Larsen. Sider: 236. Pris: 300 kr. Forlag: Politikens Forlag.
