Umiddelbart får man det indtryk, at Lars Saabye Christensens nye roman, »Blink«, er en genvisit i det stofområde, han tidligere har vist sig som en mester i at vride gode fortællinger ud af: En ung mand, Funder, har lidt svært ved at finde ud af sig selv og sine omgivelser.
Vi skriver 1969, månelandingsåret, og Funder ferierer med sin mor på Nesodden. Han har ambitioner om at ville være digter og er kvik med sproget, og sommerens projekt er at få skrevet sit andet digt. Men digtet vil ikke rigtigt forløses. En ung pige trækker i hans hormoner og følelser, og den udstødte barakunge Iver søger Funders venskab. Funder fumler rundt i relationerne og bliver mere eller mindre uforvarende centrum for nogle tragiske begivenheder.
Alt dette tænker den nu 60-årige Funder tilbage på. Funder er blevet forfatter, men han er nødt til at komme overens med begivenhederne fra den fatale sommer. Som han skriver: »Jeg blev ikke noget dårligere menneske den sommer, heller ikke noget bedre. Jeg nærmede mig bare det menneske, jeg er.«
Den, der har læst Saabyes tidlige romaner, vil vide, at vi indtil videre ikke har bevæget os i ukendt land. Men det kommer vi til. For efter et par hundrede sider om Funders ungdom får vi en af hans romaner, som udspiller sig i en lille uddøende amerikansk stationsby kaldet Karmack. Her kradser krisen hårdt. Byens forretninger og virksomheder lukker ned på stribe. Den ene ulykke efter den anden rammer byens beboere, og for at aflaste lægen, præsten og sheriffen ansætter man en »mellemmand«, hvis opgave det er at overbringe efterladte de ulykkelige nyheder, når endnu en beboer er omkommet. Frank Farrelli får stillingen og befinder sig pludselig i den situation, at andres ulykke er hans brød. Og han trives faktisk med det, men skæbnens nådesløse hjul kører også henover Frank og gør ham, budbringeren, til offer.
Den indlejrede roman i romanen, fortællingen om Frank, er fortalt væsensforskelligt fra første del. Den arbejder inden for den ramme, man gerne kalder amerikansk realisme – prunkløst fortalt, registrerende til noget nær det kyniske og med et strejf af noir over sig. Den boblende og ofte humoristiske sprogbrug, der kendetegner førstedelen, er erstattet af en kølig skildring af en kollektiv depression. Og selv om man først får de to distinkte dele forbundet til fulde i den afsluttende 50 sider lange epilog, er det åbenlyst for læseren, at en række temaer og motiver går igen: Identitetsdannelse, der går lidt skævt; uforløst kærlighed; moderrelationer; død og svigt.
I den afsluttende epilog er vi igen hos nutidens Funder. Han fortæller om en voldsom psykologisk krise, der fulgte efter hans fars død, og som sendte ham i skriveblokering og i indlæggelse på en klinik i USA. Her møder han en række personer, som er grundlaget for de karakterer, der bebor Farrelli-delen. Således gives vi tre forskellige portrætter af den samme forfatteridentitet: Dels den erindrede unge mand, som har talentet, og som har livet foran sig, men som ender i begivenheder, der præger ham dybt. Dels den fiktive karakter, Frank, der er en legemliggørelse af nogle af de erfaringer, den unge mand gjorde sig. Dels den nedbrudte, blokerede forfatter, der har mistet sit manuskript, og som derfor må genopfinde det.
Funder skriver et sted om den roman, han er i gang med at skrive, at den skulle være hans »mest personlige roman, og samtidig skulle den foregå længst muligt væk fra mig selv, så langt væk, at jeg blev usynlig.« Man har på fornemmelsen, at det kunne være Saabye selv, der taler her. Funder bærer i hvert fald lighedstræk med ham, så helt usynlig er han ikke blevet. Men lag-på-lag-modellen giver et indgående indblik i nogle af de processer, der må ligge bag litterær skaben.
Vi har ikke at gøre med en metaroman af den slags, der leger med grænsen mellem fiktion og virkelighed. Historierne står funklende stærkt for sig selv og handler om at finde og at miste sig selv. Det er godt gået, at det er lykkedes for Saabye at få de ved første øjekast disparate dele til at hænge sammen. For det gør de. På eminent vis.
Forfatter: Lars Saabye Christensen Titel: »Blink« Oversætter: Ellen Boen Sidetal: 464 sider. Pris: 299 kr. Forlag: C&K
