Den østrigske forfatter og professor i litteratur Josef Haslinger befandt sig med kone og to store børn på det lille thailandske ø-paradis Phi Phi, da tsunamien i 2004 forandrede det til helvedes forgård. Haslinger og familien slap billigt – de kom alle hjem i live i løbet af kort tid og kun med få fysiske skrammer. Men det er som bekendt ikke altid let at være overlevende efter en sådan katastrofe. Traumet sætter sig dybt. Spørgsmålet om, hvorfor – og hvordan – han og familien overhovedet overlevede, bliver ved med at melde sig – ligesom angstanfaldene, sorgen, børnenes mareridt og rædslen.
Haslingers beretning om katastrofen er i den forstand en form for traumebearbejdning. Ikke direkte terapeutisk, men et forøg på at få overblik over, hvad der faktisk skete. Foruden at beskrive katastrofen detaljeret fra sit eget og familiens perspektiv har Haslinger samlet og sammenskrevet vidneudsagn fra stort set alle de, han har kunnet komme til at tale med om begivenhederne, både lige efter ulykken og under et gensyn med øen året efter, ligesom han har surfet nettet, TV-kanalerne og aviserne tynde efter videoklip, billeder og beretninger, som bidrager til et totalbillede af katastrofen, som den tog sig ud på Phi Phi Island.
Haslinger har valgt en hypernøgtern fremstillingsform og udelader (heldigvis!) at pifte den detaljerede beretning fra de skæbnesvangre minutter, hvor flodbølgen rammer land op, med unødig action eller lignende. I en registrerende stil sammenstykker han i stedet sine erindringer prunkløst uden at søge en dybere sandhed i dem og uden at henfalde til udpenslede beskrivelser af angsten og rædslen. For Haslinger er projektet at berette om begivenhederne, som de var, for – må det antages – at komme ud af og op på toppen af den bølge, som måske nok rent fysisk har lagt sig til ro igen for snart længe siden, men som aldrig har sluppet taget i dem, den ramte og lod overleve.
Bogen tilfører overordnet set ikke noget nyt til det samlede billede af en af de seneste mange års værste naturkatastrofer, men er endnu et vidnesbyrd på såvel dens materielle som de menneskelige omkostninger. Men også på menneskets overlevelsesevne og det stærke erfaringsbånd, der binder de involverede sammen på tværs af nationalitet og stand.
