Mens en bølge af folkelige oprør og politisk uro skyller hen over den arabiske verden, og mens spørgsmålene og de forskellige bud på fremtidens scenarier står i kø, kommer på dansk en bog, som i hvert tilfælde gør læserne klogere på en del af baggrunden for begivenhederne.
At der samtidig er tale om poesi i nobelprisklassen, gør ikke udgivelsen mindre enestående. 81-årige Adonis eller Ali Ahmed Said regnes nemlig for den største nulevende arabiske digter, og hans mammutværk »Bogen - stedets gårsdag er nuet« er ikke alene et storslået poetisk bygningsværk, det er også historieskrivning af den mest aktuelle og kontroversielle slags. Med fortællingen om magthaverne, de muslimske modsætninger og de blodige indbyrdes kampe i århundrederne efter profeten Muhammeds død kaster Adonis også et lys over nutidens politiske tilstande i de arabiske lande med mere eller mindre diktatoriske herskere og modsætningerne mellem forskellige islamiske retninger. Den paradoksale titel «Stedets gårsdag er nuet« får sin indlysende mening.
Adonis er født i Syrien i 1930, flygtede til Libanon i 1956 og bor i dag i Paris. I flere år har han stået højt på bookmaker-listerne over favoritterne til Nobelprisen, som kun en enkelt gang indtil nu er gået til en arabiskskrivende forfatter. For Adonis er poesi en måde at tænke på, poesi skabes ikke for at gå hånd i hånd med religion og ideologi, siger han: »poesi tilbyder den viden som er eksplosiv og overraskende«. Oprøret på alle planer er et af hans digtnings kendetegn. De samfundskritiske holdninger harmonerer med en poetisk revolution, hvor de frie vers triumferer på de traditionelle formers bekostning. Hans mål er at kunne trække på arabisk tradition og mytologi uden at være bundet og fastlåst.
»I Adonis’ digte mødes mystik og samfundskritik, arabisk tradition og moderne poesi går op i en højere enhed.«
Med sine 450 sider rummer den danske Adonis-udgivelse den første tredjedel af det vældige værk »Bogen - stedets gårsdag er nuet«, og Salim Abdalis oversættelse er en kraftpræstation, som giver danske læsere en enestående chance for at stifte bekendtskab med noget af det bedste, mest fascinerende, poetisk fangende og eftertanke-vækkende, der skrives på arabisk i dag.
Let at gå til er storværket ikke for en vestlig læser, som af naturlige grunde mangler en række af de orienteringspunkter, der giver det fulde udbytte af Adonis’ tekst, men dels yder Salim Abdalis noter god hjælp, dels er der så megen sproglig kraft og indsigt og så mange funklende poetiske lynnedslag at glæde sig over, at det er mere end læserindsatsen værd.
Tre spor er der i bogen. Et historisk spor, med en fortællerstemme, der tilskrives digteren Al-Mutanabbi, 915-65, og som er en skrækindjagende kæde af brutale og undertrykkende handlinger, drab og terror: »Fortælleren mindedes,/hvordan tiden klædte sig i sort/og satte sig på en tronstol/af blod«.
Andet spor består af digte, der knytter sig til de historiske episoder og steder, Eufrat og Tigris strømmer igennem stroferne, Bagdad, Damaskus og Kufa er nogle af byerne. Bogens tredje spor består af korte tekster, en slags poetiske fortætninger og visdomsord med klange af sufi-mystik: »Sandet er ørkenernes bog/og vinden er dens fortolkning« eller »At have øjne/er ikke nok/til at kunne se.«
I Adonis’ digte mødes mystik og samfundskritik, arabisk tradition og moderne poesi går op i en højere enhed. »Bogen - stedets gårsdag er nuet«« er både digtning og samfundstænkning i det store format. Grib chancen.
