Theis Ørntofts poesi-sender er stillet ind på sort

Der er tidsbillede, mediekritik, generationsdiagnose og sort farce i Theis Ørntofts anden digtsamling.

Foto: Lærke Posselt Fold sammen
Læs mere

Når ordet »Digte« er sat på forsiden sammen med et årstal,ligner det en traditionsbevidst opfordring til at gå til læsningen med skærpet opmærksomhed. »Digte 1803« eller »Digte 1906« er et par af de bemærkelsesværdige eksempler fra litteraturhistorien, og selvom Adam Oehlenschlägers og Johannes V. Jensens digtsamlinger er svære at hamle op med, så ligner titlen »Digte 2014« i hvert tilfælde et signal om noget ekstraordinært.

At Theis Ørntofts anden bog, meget forskellig fra debutdigtene i »Yeahsuiten«, har noget at have sin fordringsfulde ydmyghed i, står hurtigt klart. Den lille bog med forsidens dramatiske iscenesættelse af et sort syn og med den lysende ring på natmørk baggrund er voldsomme sager. »Sort frekvens« advarer eller pirrer allerede en af de første overskrifter i bogen, og Theis Ørntofts poesi-sender er virkelig stillet ind på de sorte toner. Næsten i en grad, så en tvivl eller usikkerhed sniger sig ind. Læseren overskylles af en tsunami af et skræmmende tidsbillede og et depressivt generationsportræt: »For mig er samfundene døde./Jeg tror ikke længere/det er et spørgsmål om forfinelse/men om afvikling.«

Digt for digt folder Theis Ørntoft de sorte syners faner ud og fortæller med klare referencer til den daglige mediestrøm og de rutinemæssige fortabelser i nyhedslabyrinten sine historier om de »forvirrede tider«:

»Hver gang jeg ikke distraherer mig selv med ligegyldige gøremål/tænker jeg på apokalypsen/hver gang nogen udtrykker håb for det bestående/får jeg det fysisk dårligt./Lad os sætte os her i skumringen og vente på/at revolutionen griber os./Lad os sætte os ned med kviksølv i lungerne/og flyforbindelser i hud og hår/og læse breaking news/de sløjfer skøjtebanen i årets kommunale budget/hvad fanden er det for noget/de finder eftersøgt drabsmand inde i tv-stjernes barndomsminde/hvad fanden er det for noget./Gik igennem en ærlig passage/et sted forleden/i en samtale måske ...«

De genkendelige træk i det apokalyptiske samfundssignalement og i generationsdiagnosen med »paranoia lysende til alle sider« er tydelige nok, selv om også tvetydigheden og de mere grotesk humoristiske toner og satiriske overdrivelser trænger sig på. Det omfattende illusionstab og en indædt politikerskepsis er de gennemgående og foruroligende symptomer i Ørntofts sorte digte. Men når forfatteren trutter højest i håbløshedens trompet og nedkalder sin dystre billedverden over siderne, udfolder sproget også en paradoksal dommedagseufori, hvor vellysten blomstrer midt i håbløsheden, og billederne, der ofte trækkes lige over grænsen til det groteske og vrængende, skaber den frugtbare usikkerhed.

Når Theis Ørntoft serverer »pollenpsykose og tågejuice« eller »brakvand på dåse«, og når han taler om »pansret tomrum«, krydser »en flod af kanyler« og »begår aftensmad«, er dobbeltbundetheden til at skimte.

Dommedag og den store, sorte farce grænser op til hinanden, og netop i det tvesyn ligger et af læserfascinationens, men måske også forvirringens, omdrejningspunkter. Både sortsynet og selvforsvarets ironiske grimasser finder deres pladser i digtene. Der er fuld tryk på senderen, når Theis Ørntoft, som han et sted formulerer det med en velvalgt hilsen til Michael Strunge, »tuner på frekvenserne/med min niggerstemme blafrende ud af halsen«.

»Digte 2014« er fascinerende, foruroligende, tankeprovokerende og til tider forvirrende.

Titel: Digte 2014 Forfatter: Theis Ørntoft Sider: 66 Pris: 175 kr. Forlag: Gyldendal

Læs begyndelsen af bogen gratis her

Powered by Riidr Bøger | Mere om 'Digte 2014 (Prøve)' som e-bog